Peder P. Hedegaard

Peder P. Hedegaard, Peder Pedersen Hedegaard, 2.9.1861-30.11..1944, købmand. Født i Borup ved Thisted, død i Nørresundby, begravet sst. H. voksede op i trange kår og kom som 14-årig i lære hos en købmand i sit fødesogn, Hjardemål, for to år senere at komme til storkøbmanden Thomas Dige i Øsløs. 1879 blev han kommis i Nørresundby, og efter at have aftjent sin værnepligt 1884 førstemand hos den bekendte Hjørringkøbmand J. Chr. Schibsbye. 1885 vendte han imidlertid tilbage til Nørresundby og åbnede sin egen kolonialbutik. I begyndelsen var det ren detailhandel han drev, men fra 1890 kom han ind på at sælge smør og æg til Norge i større stil. Hertil kom at han fik en betydelig frø- og kornhandel. Forretningen udviklede sig i den grad at H. 1894 opgav detailhandelen for helt at hellige sig en groshandel med korn, frø og kolonialvarer. Den sidstnævnte form for varer ophørte H. at handle med 1904, og fra nu af var virksomheden en ren korn- og foderstofforretning. I 1916 blev den omdannet til et aktieselskab, Peder P. H. A/S, med H. som administrerende direktør, en post han beklædte til 1940, ligesom han var medlem af bestyrelsen fra 1916 til sin død (formand 1937–44). Han indførte med dannelsen af aktieselskabet et system som bevirkede at Peder P. H. A/S kom til at adskille sig fra andre korn- og foderstofforretninger. Det blev et såkaldt bonusselskab, dvs. et selskab hvor en del af overskuddet udbetaltes som bonus til kunderne. Kunderne var købmænd, møllere og andre korn- og foderstofhandlere, men ikke landmænd, idet der ikke blev drevet handel direkte med disse. Firmaet adskilte sig også på dette punkt fra andre forretninger inden for branchen. Den snævre samhørighed mellem en grosog detailhandel sås også af selskabets aktionærer der udover H., som havde den betydeligste del af aktiekapitalen, bestod af et større antal købmænd. Aktieselskabets specielle forhold bidrog til virksomhedens stadige vækst. I årene efter første verdenskrig fik Peder P. H. A/S en række filialer, ligesom også anlæggene i Nørresundby udvidedes. Resultatet var at selskabet før anden verdenskrig var landets næststørste private kornog foderstoffirma. En del af æren herfor må tilskrives Einar Peter Kjeldsen (1890–1969) der 1906 blev ansat som lærling hos H., og som efter et toårigt ophold i England og Tyskland 1911 blev prokurist i firmaet. Efter at Kjeldsen 1921 var blevet udnævnt til direktør, overlod H. i stigende grad den daglige ledelse til ham. H. havde en række tillidshverv. 1888–94 var han medlem af ligningskommissionen i Nørresundby for derefter i årene 1894–1905 at sidde i byrådet. Fra 1898 til sin død var han medlem af bankrådet for Banken for Nørresundby og Omegn, ligesom han 1897–1933 var formand for Nørresundby handelsstandsforening og 1913–22 sad i bestyrelsen for Den jyske handelsstands centralforening. H. var ikke alene kendt for sin handelsvirksomhed, men også for sin store hjælpsomhed og filantropi. Han oprettede en lang række legater, bl.a. til fordel for fattige i sit fødesogn og i Nørresundby, men også andre blev betænkt, ikke mindst virksomhedens arbejdere og funktionærer, ligesom han oprettede flere legater til fordel for købmandsstanden. Nævnes skal det desuden at han 1935 lod opføre Den Hedegaardske Stiftelse hvis friboliger gik til enligt stillede ægtepar eller ugifte, der havde virket i Nørresundby.