Peter Grau, 25.2.1866-21.1.1953, politiker. Født i Pøl ved Nordborg, død i Nordborg, begravet sst. G. tog præliminæreksamen i Svendborg 1881, var på Askov højskole 1884-85 og på Tune landboskole 1888. Efter at have overtaget sin slægtsgård (1892) i Pøl kom han hurtigt frem i forreste række blandt sin egns landmænd; allerede 1895 blev han formand for Als Nørreherreds landboforening og var det til 1906; 1902-08 var han medlem af landbrugskamret for Slesvig-Holsten, fra 1898 af Sønderborg kredsdag. Tidligt droges den begavede og temperamentsfulde unge mand ind i national virksomhed. Han stod oprindelig H. P. Hanssen politisk nær og arbejdede ivrigt for dennes opstilling til landdagen 1896, men efterhånden kom han under stærk indflydelse af redaktør J. Jessen og blev i årene efter dennes død protestfolkenes fører overfor H. P. Hanssens forhandlingspolitik. 1907 var han kandidat ved valget af formand i vælgerforeningen, men blev ikke valgt. G. ønskede ikke at overtage hverv der krævede ophold i Berlin. Han var som landmand så nært knyttet til sin bedrift i Pøl at han ønskede at være den første på pletten om morgenen – også selvom han undertiden måtte køre lange strækninger på cykel fra møder aftenen forud. Da man 1908 forsøgte at overtale ham til at lade sig opstille til landdagsvalget i 2. kreds afviste han det kategorisk. H. P. Hanssen havde gerne set G. valgt da oppositionen mod hans politik derved kom ind under parlamentarisk ansvar. Ved rigsdagsvalget 1907 og 1912 lod G. sig derimod opstille som danskernes kandidat i Flensborg-kredsen hvor han ikke havde mulighed for at opnå valg, men hvor han i kraft af sine betydelige evner som taler og agitator skabte en stor dansk stemmefremgang. G. gjaldt i sin tid for at være en af Danmarks største oratoriske begavelser. Hans taler var kraftfulde, præget af træk fra historien og fra det gamle testamentes klangfulde stil. Flere af hans markante taler er blevet stående og citeres lejlighedsvis som karakteristiske for det, der lå i tiden' i national og politisk henseende lige fra 1914s kendte ord om "håbet peger mod Danmark" til Dybbøl-talen 11.7.1920 og hans sidste store tale – Dybbøl-talen 11.7.1945, begge med adresse til de danske i Sydslesvig. Under grænsekampen efter den første verdenskrig var G. fører for "Flensborggruppen" og efter afstemningen i 2. zone tog han virksomt del i de begivenheder der førte til ministeriet Zahles fald. 1920 til 1933 var han næstformand for Grænseforeningen og deltog endnu i sin høje alderdom med usvækket energi og levende interesse i det nationale arbejde til støtte for Sydslesvig og med orientering til det konservative parti.

Familie

Forældre: gårdejer Hans Christian G. (1829-1917) og Anna Marie Frederiksen (1830-1905). Gift 29.4.1892 i Nordborg med Anna Cathrine Henriette (Ada) Lorenzen, født 7.4.1864 i Nordborg, død 9.5.1933 i Pøl, d. af urmager Bendix Christoffer L. (1837-67) og Louise Eleonore Christine Witzke (1844-1911, gift 2. gang 1872 med vicekonsul Thomas With, 1823-92).

Udnævnelser

K.2 1920. K.1 1950.

Ikonografi

Mal. af H.

Slott-Møllér, 1923 (Flensborghus) og af V. Kragh Hansen (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

Sønderjydskl centralforen.s festskr., red. Edv. Eller, 1920 74-80. Flensborg avis 8.3.1921. Johs. Jørgensen: Danimarca, 1921. [Vilh. la Cour] i Grænsevagten, 1926 33-40. Morten Kamphøvener sst. 1953 84-86. H. P. Hanssen: Et tilbageblik III, 1932 27-31. Kai Edv. Larsen: P. G., 1962.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig