Peter Jørgensen Børting, 8.3.1626-13.6.1702, ridefoged, herremand, jernværksejer. Født i Trondhjem, død på Fossum jernværk, begravet i Gjerpen k. Om B.s slægt og ungdom vides intet; hans efternavn synes at stamme fra et trøndersk gårdnavn. Han dukker første gang op i Danmark 1652 som ridefoged på den kvindekære adelsmand Kaj Lykkes fynske gods Rantzausholm med bolig i en større gård, Skrivergården i Hågerup. 1656 ægtede han i hast sin husbonds frille, tjenestepigen Sophie Abelsdatter, og fik herfor fribrev på Hågerupgården som af Lykke forsynedes med nye bygninger, for sin og sin kones levetid. B. var en betroet mand som havde betydelig indflydelse hos sin herre, og han var under krigene 1657-60 den egentlige styrer af Rantzausholm. Han udnyttede sin magt til energisk og hensynsløs varetagelse af sine egne interesser over for godsets bønder, på hvilke han fik store pengefordringer for lån ydede i krigstiden. Samtidig ses han at have drevet handel, bl.a. med norske varer (trondhjemsk sild, bergfisk, tjære) og salt. Det er uvist hvornår Kaj Lykke fik kendskab til, at B. i sin besiddelse havde hans brev af 12.4.1656 til Sophie Abelsdatter, hvori han frejdigt beskylder dronning Sophie Amalie for at stå i forhold til sine lakajer, men det er mærkeligt at B. gik straffri for deltagelse i et overfald med døden til følge på en gartner fra Løjtved julen 1657. Først da B., trods hans forbud, fik Rantzausholms birkefoged Jens Pedersen som var gift med hans kones søster til at dømme en personlig fjende af ægteparret, delefogeden Hans Lauridsen af Nybo, fra ære, liv og gods på grundlag af en falsk anklage for tyveri og bedrageri 1660, greb Kaj Lykke ind. Han lod en nyindsat birkefoged frikende den dømte og afskedigede 1661 B., over hvis regnskabsførelse han også førte klage. Så slog B. til. Han overlod regeringen det kompromitterende brev og gav derved stødet til den - ikke mindst ved det danske kongepars og dets redskabers adfærd - uhyggelige proces som medførte den flygtede Kaj Lykkes henrettelse in effigie og konfiskationen af alt hans gods. To måneder efter dommen (2.11.1661) beskikkede generalfiskal Søren Kornerup B. til overinspektør over det Kaj Lykke fradømte fynske gods; s. d. fik han bestalling som ritmester, og kort efter blev han amtsforvalter over Nyborg slot og len. For en fordring i sin tidligere herres bo fik han udlagt forskellige gårde og huse, bl.a. Skrivergården. Efter hævnen over Kaj Lykke kom turen til den delefoged han havde beskyttet. Den genindsatte birkefoged Jens Pedersen lod 22.11.1661, virksomt støttet af generalfiskalen, Hans Lauridsen dømme til døden, og dagen efter lod B. ham hænge. Det var et oplagt justitsmord, og da den henrettedes energiske enke fik sagen genoptaget, blev den døde frikendt af højesteret 1664 som idømte de implicerede retsem-bedsmænd, også generalfiskalen, høje straffe, men B. som juli-okt. 1663 sammen med sin hustru havde siddet fængslet på Nyborg slot, gik fri for straf, skønt en af højesteretsdommerne havde udpeget ham som den egentlig skyldige, og en anden insisterede på tiltale mod ham. Han måtte vel fratræde amtsforvalterembedet, men 1665 fik han bestalling som rådmand i Odense. S.å. var han blevet herremand, idet han af nogle hamburgkøbmænd købte den til dem udlagte, fra Kaj Lykke konfiskerede gård Gelskov som han i nogle år havde bestyret for dem. Han lå i disse år i stadige processer, især med sine bondeskyldnere, og havde tab på sit landbrug, skønt han i kompagni med sine hamburgske venner drev en ret omfattende handel med øksne og svin. Et, i øvrigt særdeles velskrevet, forslag som han 1664 indgav til regeringen om ophævelse af salttolden mod en hartkornsafgift, nød ikke fremme. Han søgte uden held at få sit jordegods i Rantzaus-holms birk afhændet til gårdens nye ejer statholde Christoffer Gabel, men 1667 lykkedes det ham at få Gelskov solgt til hofråd Adolf Hans v. Holsten, og efter også at have afhændet sin ejendom på Vestergade i Odense og have nedlagt sit rådmandsembede tog han bolig på Christianshavn. To år efter købte han af amtmand i Nordlandene Preben v. Ahnen Fossum jernværk og forlagde nu sin virksomhed til Norge hvor han senere også erhvervede Baseland (nu: Næs) jernværk. Han drev sine værker med stor dygtighed, leverede stangjern, kanoner og ammunition til kronen og blev en meget rig mand, om hvem der stod stor respekt, selv om han på grund af sin stridslyst og processyge heller ikke var folkeyndet i sit fødeland. - B. var efter alt at domme en person, som i kraft af sin robuste mangel på samvittighed naturligt hørte hjemme i en galge. At han i stedet endte som holden mand og samfundsstøtte, vidner ikke blot om hans store smidighed og erhvervsmæssige dygtighed, men kaster tillige et tidshistorisk overordentlig værdifuldt lys over det samfund og de kredse hvori han udfoldede sig. - Virkelig kommerceråd 1698.

Familie

Forældre ukendte, gift efteråret 1656 i Hågerup med Sophie Abelsdatter Speet (Sphit), født ca. 1632,død 22.8.1699 på Fossum jernværk.

Bibliografi

Pers. hist.t. I, 1880 242f. - N. Rasmussen Sokilde: Kaj Lykkes fald med dets forspil og følger, 1876. Chr. Bruun: Kaj Lykke, 1886. O. Sverdrup Engelschon i Norsk slekthist. t. XI, 1948 216-22. - Personalia i det norske rigsarkiv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig