Peter Raben, ca.1661-29.9.1727, søofficer. Født i Haderslev, død i Kbh. R., der var af holstensk slægt, blev lærling i søetaten 1681, var i hollandsk tjeneste 1682-85, blev løjtnant 1685 og fik straks efter rejsetilladelse for at gå i venetiansk orlogstjeneste. 1687 fik han sin rejsetilladelse fornyet, kom atter i venetiansk og derefter i fransk tjeneste hvor han deltog i togtet mod Algier og vendte tilbage 1689 hvorefter han s.å. om bord i orlogsskibet Christianus Quartus deltog i den af admiral C. E. v. Stocken ledede troppetransport til England. 1690-92 var han atter i hollandsk tjeneste, forfremmedes til kaptajn 1691 og var n.å. chef for fregatten Blaa Heyren der var vagtskib i Sundet. 1693 og 1695 ledsagede han Ulrik Christian Gyldenløve på studierejser, særlig til Frankrig, og 1694 blev han kommandørkaptajn. Ved krigsudbruddet 1700 ansattes R. som chef for orlogsskibet Dronning Louise i Østersøflåden, 1701 forfremmedes han til kommandør og blev efter ansøgning optaget i den danske adelstand under navnet Rabe. S.å. var han chef for orlogsskibet Fridericus Quartus på besejlingstogt og udnævntes 1703 til scoutby-nacht. N.å. kommanderede han den eskadre der førte kongen til Norge, blev s.å. indrulleringschef for Sjællands distrikt og var 1706-09 overdirektør for indrulleringen i det søndenfjeldske Norge. Ved udbruddet af den store nordiske krig i efteråret 1709 blev R., der hejste sit flag i orlogsskibet Wenden, chef for en eskadre i hovedflåden og var med til dække troppeoverførslerne til Skåne. N.å. blev han viceadmiral og i april chef for den til Norge bestemte eskadre med sit flag i orlogsskibet Prins Carl. Inden afgangen til Norge sendtes han med eskadren et kort kryds til Østersøen for at forjage en mindre svensk eskadre der havde vist sig i Køge bugt. Han gav sig imidlertid for god tid så svenskerne slap fra ham. Derefter konvojerede han skibe med proviant til Norge og matrostransporter fra Norge. Derimod kunne han på grund af mangel på lette og velsejlende skibe ikke forhindre svenske kapere i at fortsætte deres virksomhed i Nordsøen og Skagerrak. I juni kaldtes han med sin eskadre til Østersøen hvor han indgik i hovedflåden under Ulrik Christian Gyldenløve som chef for arrièregarden med sit flag i orlogsskibet Wenden. Med dette skib deltog han i slaget i Køge bugt 4.10. og efter dette deltog han i et krigsråd hvor han med megen djærvhed udtalte sig om flådens slette tilstand på grund af dårlig vedligeholdelse af skibene og sygdom i besætningerne på grund af slet kost.

1711 og 1712 var R. chef for avantgarden i Østersøflåden, stadig om bord i Wenden og deltog i kampen 28.-30.9. ved Rügen hvor den svenske transportflåde blev ødelagt. 1714 udnævntes han til admiral og var 1715 chef for Østersøflåden med sit flag i orlogsskibet Elephanten. Han konvojerede Chr. T. Sehesteds eskadre til Pommern og trak sig 19.7. tilbage til Køge bugt for en overlegen svensk flåde under admiral Sparre. Efter at have fået flåden forøget med fem orlogsskibe mødte han 8.8. på ny den svenske flåde ved Rügen. 1716 var han chef for en eskadre i Østersøflåden under Gyldenløve og 1717 og 1718 atter chef for flåden. 1717 samvirkede han med en engelsk eskadre under admiral George Byng. Et angreb på Karlskrona var planlagt, men blev opgivet på grund af modstand fra engelsk side, en ekspedition mod Gotland blev derefter forberedt, men også opgivet da Karl XII faldt ind i Norge. 1719 blev R. ved Gyldenløves død 1. deputeret i admiralitetet og 1720 patron for Holmens kirke. 1721 blev han stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne og foretog en rejse til Island hvorfra han hjemførte en del af Ârni Magnússons islandske samlinger. Han viste megen interesse for storfiskeri og lod en galiot indrette til fiskeri og robbefangst ved Island og Grønland. I vinteren 1725-26 indgav R. og admiral F. P. Trojel en voldsom klage til kongen over overkrigssekretæren admiral C. Gabel efter hans afgang og over admiral Ole Judichær. Kongen nedsatte 11.2.1726 en kommission med gehejmeråd admiral Chr. T. Sehested som formand for at undersøge klagens berettigelse. – R. havde som ung fået en god uddannelse i fremmede flåder og var anset for en dygtig skibschef og djærv sømand. Som flådefører opfyldte han ikke de forventninger der stilledes til ham. Han synes i høj grad at have ligget under for den defensivt prægede formaltaktik. Af hans forhold til Gabel m.fl. fremgår at han var vanskelig og intrigant.

Familie

bisat sst. i Holmens k.s kapel, 1735 flyttet til Helligg. k. Gift Elena Marie Robring, født ca. 1678, begr. 22.8.1735 i Kbh. (Helligg.), d. af assessor i kommercekollegiet, direktør for alunværket i Andrarum Hans Nielsen (død senest 1691, gift 1. gang med N.N.) og Kirstine Robring (gift 1. gang med brygger i Kbh. Mads Rasmussen).

Udnævnelser

Hv.R. 1715.

Bibliografi

H. G. Garde: Efterretn. om den da. og no. sømagt II, 1833. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I, 1891. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-X, 1899-1934. Olav Bergersen: Viceadmiral Tordenskjold I-II, Trondhjem 1925. Samme: Fra Henrik Bielke til Iver Huitfeldt IV, sst. 1953.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig