Philip Ræder, Johan Philip Thomas Ræder, 25.4.1795-13.11.1869, officer. Født på gården Nes, Gryttens præstegæld i Romsdalen, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). R. var landkadet fra 1807, blev 1811 kadetunderofficer (sekondløjtnants rang) ansattes fra nytår 1812, efter fortrinlig bestået eksamen og tildeling af æressablen, som sekondløjtnant i infanteriet (ane. 1811), deltog i krigen ved sydgrænsen 1813, var 1815–18 ved korpset i Frankrig og blev 1820 premierløjtnant. Fra 1822 var han flere år uden for nummer for at studere generalstabs- og ingeniørvidenskab, blev 1833 stabskaptajn, 1842 (virkelig) kaptajn, 1846 major. I konduitelisterne fremhæves hans ualmindelige kundskaber, hans med ro forbundne store tjenstiver, men han siges at være nærsynet og pedantisk, og 1848 skriver J. Harbou at han til dels har de samme fejl som broderen. Efter mere end 30 års tjeneste ved jægerkorps i Holsten stod han marts 1848 ved jægerkorpset i Slesvig hvis mandskab sluttede sig til slesvig-holstenerne medens officererne forblev loyale. S.å. blev han kar., n.å. virkelig oberstløjtnant og kar. oberst (uden ane.) og midlertidig kommandør for en brigade som han førte 6.7. ved Fredericia, og umiddelbar efter blev han virkelig oberst. Ved krigsrådet i Bilskov kro 23.7.1850 fremsatte han uden held en vel begrundet kritik mod overkommandoens plan. Hans brigade havde været udskilt fra sin division (Schleppegrell), og først natten til den 25. fik han ordrerne om tilslutning og samarbejde med den foran Isted, og uden tilstrækkeligt kendskab til forholdene på egnen og fjendtlige side måtte han opgive sine angrebsordrer. En passus i disse: "Paa givet Signal styrter 1. Træfning frem, kaster med Bajonetten alt over Ende, besætter Højderne ...!" er ganske napoleonsk og stemmer med R.s naturel, men var ikke heldig hvad han selv senere har erkendt, og hans tapre brigade kom til at føre en langvarig, blodig kamp inden samvirken med divisionen nåedes. 1854 blev han generalmajor, 1856 brigadekommandør i Fredericia, stilledes 1860 til disposition og afskedigedes 1862 som generalløjtnant. Med sin hustru havde han fået en betydelig formue.

Familie

Forældre: kaptajn, senere oberstløjtnant Johan Georg R. (1751–1808) og Catharina Margaretha Lind (1759–1820). Gift 11.6.1840 i Blankenese med Elise Victorine Baur, født 12.4.1814 i Altona, død 31.8.1894 i Tårbæk, d. af købmand, senere konferensråd, borgmester Georg Friederich B. (1769–1865) og Marianne Heise (1781–1851). -Bror til Ditlev R. og Jacob R.

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1850.

Ikonografi

Afbildet på litografi af hærens højstkommanderende 1850 efter tegn. af S. Schack og formentlig på N. Simonsens mal., 1852, af kampen 12.9.1850. Mal. af J. P. T. Ræder ca. 1854. Afbildet på fremstilling af krigs-rådet i Vejlby 4.7.1849 efter tegn. af K. Gamborg. Foto.

Bibliografi

Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III, 1867–87. Johs. Ed. Beissenherz: Erindr. fra min militære tjeneste, 1901 31–33. Axel Liljefalk i Militært t. XXXVII, 1908 393–99 411–18. Jacob Thode Ræder: Barndoms- og ungdomserindr., 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVI. N. P. Jensen: Livserindr. I, 1915 59 63 68. Lebenserinnerungen des Obersten J. N. v. Fürsen-Bachmann, Lpz. 1917 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s V 100f (kaldet Roder). A. Tuxen i Hist. t.9.r.IV, 1925–26 44. General de Mezas krigsdagbøger 1849–51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. F. Hegermann-Lindencrone: Min faders erindr., 1939. -Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig