Pierre Peschier, 1.11.1739-16.1.1812, købmand. Født i Genève, død i Kbh. (Fr.ref.), begravet sst. (Ass.). P. kom som ung i handelslære og erhvervede på en lang udenlandsrejse 1765-68 til Portugal, Holland, England og Frankrig en betydelig handelskundskab, navnlig med hensyn til de ostindiske varer. 1768 blev han indkaldt til Danmark af F. de Coninck for hvis hus han arbejdede i nogle år. Til sidst etablerede han sig og fik 1776 indfødsret. P. handlede først og fremmest med korn og havde endvidere en udstrakt handel med ostindiske produkter på Rusland. Han regnedes for Asiatisk Kompagnis bedste kunde og skal i en årrække have afsat for gennemsnitlig to mio. kr. årligt. Blandt den glimrende handelsperiodes pengefyrster indtog han pladsen som en af forgrundsfigurerne, og i hans smukke købmandsgård ved Holmens kanal (Den danske Banks hovedsæde) udfoldede sig en stor og strålende selskabelighed. Med dygtighed og dristighed førte han sin forretning frem, vel nok med for stor en dristighed, thi han måtte to gange standse sine betalinger. Når han hurtigt kom på fode igen, skyldtes det utvivlsomt støtte fra det offentliges side. Han var meget nært forbundet med finansministeren Ernst Schimmelmann som skaffede ham forskud af statsmidlerne mod at han til gengæld ydede regeringen værdifulde råd. Krisen 1799 ramte huset P. meget hårdt, men han blev hjulpet over vanskelighederne ved en kredit fra bankkontoret. 1804 allierede staten sig endnu nøjere med ham, han optog sin nevø Agier i firmaet, og samtidig tiltrådtes dette af direktør Wexelsen fra bankkontoret. P.s egen indflydelse på firmaets dispositioner blev dog ret begrænset, og faktisk kunne forretningen fra nu af betragtes som et rent statsforetagende. De første år gav et rimeligt udbytte, men fra 1807 øgedes vanskelighederne. Man søgte at råde bod herpå ved at begynde en udstrakt tømmerhandel fra Norge, men det blev kun statskassen der tjente på denne handel. Med husets anliggender gik det fortsat ned ad bakke, og det hjalp ikke, at den kendte grosserer L. N. Hvidt 1810 trådte hjælpende til. 1812 døde P. som en fattig mand, og 1815 nedsattes en kommission der ved ny støtte fra statskassen endelig fik firmaet likvideret. Hvidt betragtede nærmest husets forretninger som et stort svindelforetagende, men da staten var så intimt knyttet til det, måtte man fare med lempe. I Norge hørtes der mange bitre ord, thi flere skovejere var kommet dybt i gæld ved at indlade sig med det store kbh.ske handelshus. Trods al modgang betragtedes P. dog som et stort forretningstalent, og man værdsatte ham som en meget offervillig mand.

Familie

Forældre: apoteker Pierre P. og Marguerite Blisson. Gift 15.10.1784 i Kbh. (Holmens) med Marie Susanne Grodtschilling, døbt 14.9.1762 i Kbh. (Holmens), død 18.10.1816 sst. (Fr.ref.), d. af kaptajnløjtnant, senere kontreadmiral Frederik G. (1731-92, gift 2. gang 1772 med Frederikke Louise Lütken, 1747-1814) og Suzanna Marie Prescher (1744-68).

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel.

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé IV-VII, 1900-06. – Marcus Rubin: 1807-14, 1892 (reproudg. 1970). C. Bruun: København III, 1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 VI, 1-2, 1907-09. Axel Linvald: Kronprins Frederik og hans regering, 1923 (reproudg. 1978). Johs. Werner: Chr. Wilh. Duntzfelt, 1927. Jul. Clausen i Hist. medd. om Kbh. 3.r.VI, 1944-46 359 631. Philip Rosenstand-Goiske sst. 4.r.II, 1949-52 213f. Charles Haugbøll sst. III, 1951-54 184f 189. Aage Rasch: Niels Ryberg, 1964 159 358 363. Finn Friis: Les suisses au Danemark, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig