Poul Andræ, Poul Georg Andræ, 26.8.1843-15.6.1928, forfatter, legatstifter. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Esajas), urne sst. (Ass.). A. blev 1862 student fra Metropolitanskolen, 1868 cand. jur., var 1868–69 assistent i indenrigsministeriet og i ekspeditionskontoret for skatte- og stempelsager, 1869–75 assistent i koloniernes centralbestyrelse, 1871–72 sekretær for den overordentlige regeringskommission for de vestindiske øer på St. Thomas, udgav 1875 skriftet De dansk-vestindiske Øer. 1875 blev han assistent og s.å. fuldmægtig i finansministeriets sekretariat, derefter i domænekontoret, udnævntes 1889 til amtsforvalter i Skanderborg, men tog 1894, personlig økonomisk uafhængig, sin afsked. Han levede siden som forfatter i Kbh. Det rigt bevægede politisk og åndeligt interesserede liv i barndomshjemmet havde præget både A. og hans yngre bror, overretsassessor Victor Nicolaus Andræ (f. 23.8.1844, d. 16.6.1923) for bestandig. Erindringen om moderen viede sønnerne et mindelegat samt et legat for pauvres honteuses, A. alene "Etatsråd P. A.s legat for pauvres honteuses". Overensstemmende med A.s sidste vilje oprettedes 1930 "Etatsråd P. A.s legat" for nødlidende af forskellige kategorier eller velgørende institutioner. – Når bortses fra det ældre, fint forstående værk Via Appia I–III, 1882–89 (i uddrag: Tre Villaer ved den Appiske Vej, 1925) efter foregående studieophold i Rom 1870–71, 1879 og 1887, helligede A. faderen sit forfatterskab. Omkring en udførlig, noget usammenhængende biografi, Geheimekonferentsraad C. G. A. I-IV, 1897–1912, grupperer sig de værdifulde på hidtil uudnyttet kildestof byggende monografier A. og Fællesforfatningen af 2. Okt. 1855, 1903 og A. og hans Opfindelse Forholdstalsvalgmaaden, 1905, (2. forøgede udg. 1907, amerik. udg. 1926) samt flere mindre skrifter, bl.a. En Brevvexling mellem A. og Krieger under Londonerkonferencen 1864 (i Hist. tidsskr. 6.r. V, 1894–95), A. Hall overfor den politiske Situation i Efteraaret 1863, 1902 og W. H. F. A. Læssøe, Bidrag til Charakteristik paaGrundlag af Breve mellem ham og A., 1912. Hertil knytter sig udgivelsen af de historisk betydningsfulde Geheimeraadinde A.s politiske Dagbøgermaj 1855-nov. 1863 I–III, 1914–20. Af "Tillæg" udkom A.s Torsdage i Samvær med Hall og Krieger særskilt 1920. A.s historiske skrifter bærer vidne om stor pietet, flid og kundskabsfylde; fejlene er få, uvæsentlighederne flere. I En Episode med Universitetet (i "Dagbøger", III) fik A.s skuffelse over, at "A. og Forholdstalsvalgmaaden" ikke var kendt værdig til den filosofiske doktorgrad, luft i et bittert angreb. Som homofil havde A. livet igennem svære vanskeligheder at kæmpe med, men udviste personligt mod ved som den første at tage offentligt til orde for homofiles ligestilling med andre i offentligt omdømme. Sin afsked fremtvang han ved at forelægge en erklæring fra psykiateren R. Krafft-Ebing i Wien. På sine ældre dage var han en kendt, original skikkelse i hovedstadens kafé-liv, kantet, sær og generøs. Ved testamente fastsatte A. udgivelsen af endnu to værker om faderen, en monografi over dennes banebrydende virksomhed inden for gradmålingen (ved N. E. Nørlund) og en udgave af ministerens udvalgte taler (ved Flemming Dahl 1933–34).

Familie

Forældre: kaptajn, senere minister C. G. A. (1812–93) og Hansine A., f. Schack (1817–98). Ugift.

Udnævnelser

Kammerjunker 1884, Etatsråd 1912.

Ikonografi

Mal. af Knud Søeborg (Kbh.s rådhus). Foto.

Bibliografi

Elvius: Studenterne fra 1862, 1912. Flere af ovenn. skrifter om C. G. A. Politiken 26.8.1918 og 16.6.1928.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig