Poul Bonnevie

Poul Bonnevie, 15.6.1907-1.4.1990, professor i hygiejne og socialmedicin. Efter studentereksamen 1925 fra Østersøgades gymnasium studerede Poul Bonnevie medicin ved Kbh.s univ. og blev medicinsk kandidat 1932 med præ. Året efter tog han embedslægeeksamen, og efter virke ved dermatologiske afdelinger i Kbh. blev han dr. med. 1939 på et stort arbejde om Aetiologie und Pathogenese der Ekzemkrankheiten og 1942 speciallæge i faget. De arbejdsbetingede hudlidelser førte ham tidligt ind i arbejdsmedicinen hvor han skulle komme til at udøve en skelsættende indsats som fabrikdirektoratets overlæge fra 1939–55 og som klinikchef for den på Rigshospitalet nyoprettede arbejdsmedicinske klinik fra 1946–54.

I 1948 kaldtes Poul Bonnevie til professor i hygiejne ved Kbh.s univ. Gradvis udvidede han faget, og ved dets deling 1969 overtog han det nye professorat i social medicin. Humant engageret kom han til at præge de unge medicineres uddannelse ved universitetet idet navnlig socialmedicinsk forståelse for de syges kår i samfundet blev et langt væsentligere og bredere fag end tidligere. Poul Bonnevies organisatoriske evner havde allerede i studenterårene vist sig i hans formandskab for Det samlede studenterråd 1931; 1937–38 blev han formand for Foreningen af yngre læger, 1961–64 for Den alm. danske lægeforening (i hvis hovedbestyrelse han havde siddet fra 1938–41). I en lang række selskaber og komiteer vandt hans energi og initiativ yderligere indvalg i bestyrelserne, således for Dansk selskab for allergiforskning (formand 1946–49), Nordisk forening for allergiforskning (formand 1949–54), lægernes pensionskasse (1946–77), Lægeforeningens hygiejnekomité (1940–70), Selskabet for sundhedsplejen (formand 1946–54), Landsforeningen for mentalhygiejne (formand for forretningsudvalget 1948–55 og 1958–70, for hovedbestyrelsen 1971–75), Mentalhygiejnisk forskningsinstitut (formand fra 1966), Medicinsk selskab i Kbh. (1952–58), Komiteen for sundhedsoplysning (formand 1965-86) og Dansk selskab for social medicin (formand 1971–73). Sin interesse for de unge medicinere fastholdt Poul Bonnevie yderligere ved præsidenthvervet fra 1959–78 for I MCC (Internat. Med. Students Cooperation Committee), der sikrer udveksling af praktikanter, sommerskoler og U-landsudsendelser. 1952-79 var Poul Bonnevie præsident i Arbejdersamariterforbundet.

Poul Bonnevie var en fortræffelig skribent og popularisator og var da også en dygtig faglig-social redaktør af Ugeskrift for Læger 1946–66, af Medicinske Specialer i Lægepraksis, af Sundhedsplejen (1949–74), af Danish Medical Bulletin (1954–75), af Bibliotek for Læger (1955–76), af Håndbog for Sygeplejersker (fra 1966), af Helse (1955-86) og af styrelsen for Nordisk medicin fra 1959, formand 1968-79. Han viste ved disse redaktørposter tillige en udpræget dygtighed til at klare disse tidsskrifters ofte vaklende økonomi.

1964 blev Poul Bonnevie medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber og fra 1959–77 medlem af socialforskningsrådet. Under hans universitetsvirke skete der udstrakt brug af hans forhandlingsevner i en række udvalg og kommissioner vedrørende ernæring, erhvervssygdomme, luftforurening, drikkevand, foruden love om levnedsmidler, gifte, radioaktivitet. Poul Bonnevie var Sundhedsstyrelsens rådgiver i hygiejne 1948–74, formand for giftnævnet 1954–77 og videnskabelig rådgiver for WHO 1964-80, for den svensk-danske Øresundsvandkomité 1959–74. Fagpolitisk gjorde han et stort arbejde inden for Foreningen af professorer ved de højere læreanstalter (formand 1957–71, dens repræsentant i tjenestemandskommissionen 1966–69). Dertil kom Poul Bonnevies interesse for boligbyggeri, resulterende ikke blot i Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre (formand 1955-89) og Lægeforeningens kollegium, men tillige i repræsentantskabet for Statens byggeforskningsinstitut og LAB's byggeselskab. At der samtidig med både undervisning og diverse komité- og bestyrelsesposter – uden svigt for nogen af dem – også blev tid til talrige artikler om arbejderbeskyttelse, dermatologi, arbejdssygdomme og socialmedicin foruden flere gange ajourførte lærebøger giver et levende indtryk af Poul Bonnevies format. Sammen med professor Kirstine Bonnevie nåede han endog at publicere Familien Bonnevie i Danmark og Norge 1714–1930. 1969 modtog B. Barfoed-Pedersens hæderspris - og han var æresmedlem af Soc. Franc. d'Allergie (1959), af Finska Industrimed. Sallsk. (1954), af Brit. Assn. Dermatology (1966), og af Dansk dermatologisk selskab (1979). 1976 tildeltes han August Krogh-prisen.