Poul Hertz

Poul Hertz, Poul Valdemar Hertz, 1.3.1855-12.12.1936, læge, hygiejniker. Født i Kbh. (Frue), død i Gilleleje, urne på Ass. kgd. H. blev student 1873 fra Metropolitanskolen, tog medicinsk embedseksamen 1880, praktiserede 1881–83 i Havdrup ved Roskilde og uddannedes 1883–85 som kandidat ved københavnske hospitaler, hvorefter han var reservelæge ved Skt. Johannes stiftelsen 1885–96, blev dr.med. 1892 på en gynækologisk afhandling (Abnormiteter i Bugorganernes Leje og Form hos den voxne Kvinde som Følge af Snøring og Hængebug) og var i udlandet 1892 og 1893 for at studere gynækologi. 1896–98 var han 1. vaccinator ved Kbh.s kommunes vaccinationsanstalt. – H. er kendt gennem sin hygiejniske virksomhed der begyndte 1897 da han udnævntes til skolelæge ved Kbh.s kommunale skolevæsen. 1898 blev han kredslæge i Kbh. Ved omordningen af Kbh.s sundhedsvæsen 1921 udnævntes han til sanitetslæge og skoleoverlæge, hvorved han til 1925 blev den ledende inden for byens skolelægevæsen. Han interesserede sig især for to områder af hygiejnen, skolehygiejnen og bolighygiejnen, og har skrevet talrige tidsskriftsartikler om begge dele. Skolehygiejnen blev dog hans væsentligste virkefelt, især efter at han 1905 af undervisningsministeriet var udnævnt til at docere skolehygiejne på universitetet for lærerkandidater til den højere almenskole. Han tog undervisningen op med megen energi og udgav en lærebog i faget (Sund Skoleungdom, 1917; også i forkortet udg.). Senere samlede han sine erfaringer om skolelægevirksomhed i Lægen i Skolen, 1924. 1918 var han en kort tid konstitueret som lærer ved undervisningen af embedslægestuderende i hygiejne. 1903–17 var han medredaktør af Maanedsskrift for Sundhedspleje. – H. var opdraget i et stærkt litterært præget hjem, i sin åndsform tilhørte han den brandesianske periode, og hans artikler og bøger er skrevet i en stil der er mere æstetisk præget end sædvanligt i lærebøger og faglige afhandlinger. Hans optræden egnede sig godt til repræsentative hverv, og han knyttedes derfor til bestyrelsen i adskillige foreninger og institutioner (Selskabet for sundhedsplejen i Danmark 1903–17, Foreningen til skolehygiejnens fremme fra 1905, Lægeforeningens boliger 1906–24, Kronprinsesse Louises asyl 1909–18, Den antropologiske komité 1910–23, Dansk hygiejnisk selskab 1918–25, Præmieselskabet for plejemødre 1921–24, Pædagogisk selskab 1921–25 samt flere udenlandske komiteer) og var formand for Dansk skolelægeforening 1913–25, Foreningen til sundhedsplejen i Danmark 1915–20 og Foreningen til skolehygiejnens fremme 1923–24, af hvilken sidste han 1930 blev æresmedlem. 1924–25 trak han sig ud af al virksomhed og nedlagde alle sine hverv.