Poul Johs. Jørgensen, Poul Johannes Jørgensen, 25.9.1873-31.7.1947, jurist. Født på Hardenberg, Radsted sg., Maribo amt, død på Diakonissestiftelsen, Frbg., begravet sst. (Søndermark kgd.). J. blev student 1891 fra Nykøbing F., cand.jur. 1897 med udmærkelse og modtog 1900 universitetets guldmedalje for en retshistorisk afhandling om Den danske Strafferets Udvikling i Tiden fra Reformationen til Kristian V.tes Lov. 1899–1901 foretog han en studierejse i udlandet. 1897–1934 var J. notarius ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet og 1901–07 revisionsassistent i landstinget. 1903 blev J. docent ved universitetet, 1907 professor extraordinarius, og i 1910 efterfulgte han H. Matzen som ordinær professor i et fagområde der omfattede den offentlige ret, herunder folkeret og dansk retshistorie. På Kbh.s univ. gjorde J. en omfattende og højt værdsat indsats i administrationen og universitetets styre som medlem af konsistorium fra 1917 til 1943 og af dettes forretningsudvalg fra 1921 samt som referendarius consistorii fra 1936. Han var tillige formand for stipendiebestyrelsen fra 1919 og i perioder universitetets administrator.

J.s omfattende juridiske og almene viden var nærmest legendarisk i samtiden. Hans videnskabelige indsats er imidlertid knyttet til retshistorien, og særlig til studiet af de gamle danske landskabslove (Skånske lov, de sjællandske love, Jyske lov) fra 1200-tallet. I en række kritiske afhandlinger påviste han at landskabslovene ikke som man som regel tidligere havde antaget alene var en skriftlig fiksering af en overleveret sædvaneretlig retsorden af høj alder, men at der i landskabslovene side om side findes bestemmelser af vidt forskellig alder. J. kunne endvidere påvise at der netop i årene omkring 1200 da nedskrivningen af lovene fandt sted var sket en række ændringer i retstilstanden som afspejles i lovene. J.s afdækning af yngre ældre lag i lovene indledtes med den banebrydende afhandling Manddrabsforbrydelsen i den skaanske Ret fra Valdemarstiden, 1922 og fortsattes med studier over andre dele af strafferetten, således hærværksforbrydelsen og tyveri og ran samt dele af det processuelle system. Hertil kommer en række mindre retshistoriske afhandlinger om bl.a. enkelte retskilder, anmeldelser, fx af Arups Danmarkshistorie (1925) og en større afhandling om retsvidenskabens og retsundervisningens historie før 1736(1936).

J.s hovedværk er imidlertid fremstillingen Dansk Retshistorie der fremkom i sin endelige udgave i 1940. Allerede i årene 1904–1908 havde J. udsendt sine retshistoriske forelæsninger i en foreløbig skikkelse, men det færdige værk der omfatter retskildernes og statsrettens historie indtil 1660 fremkom som også den største del af J.s øvrige forfatterskab først i hans sidste år. J.s fremstilling af den danske retshistorie er et af de klassiske hovedværker inden for dansk retsvidenskab og anses også af historikere som en autoritet. Værket vidner om en så omfattende viden og et så fint jugement ved afgørelsen af de mange tvivlsspørgsmål der er knyttet til vor ældre retshistorie at det uden tvivl trods de fremskridt forskningen vil kunne gøre i de kommende år længe vil komme til at stå som det grundlæggende værk i dansk retshistorie. Foruden sine talrige hverv i universitetets styrelse røgtede J. en række andre videnskabelige hverv, således bl.a. som efor for de Arnamagnæanske legater samt kommunale hverv. J. skrev aldrig disputats, men fik i 1941 tildelt den juridiske æresdoktorgrad, ligesom han modtog den Anders Sandøe Ørstedske hædersmedalje i guld. J. blev tillige som den første jurist siden C. Goos og J. Nellemann indvalgt i Videnskabernes selskab. Siden 1924 var J. medlem af bestyrelsen og fra 1945 formand for Store nordiske Telegrafselskab.

Familie

Forældre: slotsgartner Chr. J. (1844–1928) og Johanne M. H. Götke (1839–1909). Ugift.

Udnævnelser

R. 1911. DM. 1923. K.2 1930. K.1 1938.

Ikonografi

Portrætteret på mal. af Aksel Jørgensen. Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1891, 1916 128f. Stig Iuul i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1947 154–61. Samme i Hist. t. 11.r.II, 1947–49 547–50. O. A. Borum i Juristen s.å. 117–19. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig