Poul Nolsøe

Artikelstart

Poul Nolsøe, Poul Poulsen Nolsøe, 11.10.1766-1808, skibsfører, forfatter. Poul Nolsøe kom vistnok ikke ud at sejle før efter faderens død, men så var han til gengæld på langfart i flere år. Foråret 1798 var han hjemme som styrmand, løste skipperbevilling i København. 13.8. samme år og ankom 12.9. til Torshavn som fører af Det økonomiske velfærds selskabs brig Patriotisme. På tilbagerejsen måtte han på grund af havari søge ind til Bergen, og da han i februar 1799 ville forcere isen i Kattegat strandede skibet ved Frederikshavn og blev fuldstændigt vrag. Om efteråret gjorde han med samme rederis bark Thetis en rejse til Færøerne og tilbage til København og dermed var hans engagement som skipper foreløbig endt. Året efter logerede han i Niels Rybergs transitlager Frederiksvåg ved Torshavn som handelshuset Blacks Enke & Co. havde overtaget nærmest i forventning om monopolhandelens snarlige ophævelse. H.J. Groot, lagerets sidste faktor, havde i København stået fadder til Poul Nolsøes ældste datter.

1801 flyttede Poul Nolsøe til bygden Oyri hvor han med sin anden kone fik en gård på otte marker, som han 1806 mageskiftede med en vanrøgtet gård på syv marker ved Klaksvik hvor hans fartøj havde sit vinterleje. 1804 havde han i fællig med to kongsbønder på Suðuroy købt et skibsskrog og andet vraggods og deraf bygget en skonnert på 18 t, hvormed han året efter havde gjort en tur til Bergen og en til København med kul, men han fik ikke lov til at indtage returladning. 1806 nægtede handelsforvalteren at udklarere Poul Nolsøes skib, men da denne erklærede at han ikke havde andre varer ombord end uldtrøjer, tran og tørfisk som var tilladt sendingsgods fik han lov til at sejle.

Kort efter sin tilbagekomst fra København blev han indstævnet for en gæsteret i Torshavn og bl.a. anklaget for handel med indsmuglede varer. Han blev frikendt for smugleri ved edsaflæggelse, men dømt for en del mindre ubetydelige forseelser. Derpå anlagde Poul Nolsøe sag angående smughandel mod sysselmand Joen Christiansen som havde været aktor i sagen mod ham selv, men denne sag blev ikke fremmet, då den efterhånden var blevet så indviklet, at kun de tre højeste embedsmænd, landfogden, kommandanten og handelsforvalteren af rygtet – efter eget sigende – blev fritaget for at have taget del i slig handel. Men hvad Poul Nolsøe ikke fik sagt i retten kunne han give udtryk for i sin digtning. Med Ørnevisen om Christian II som forbillede og med melodi og tildels omkvæd fra det gamle færøske Fuglakvædi skildrer han i sit over 200 vers lange Fuglakvædi det færøske samfund som et fuglerige hvor embedsmændene og deres håndlangere er rovfugle, mens han selv er strandskaden som advarer de andre småfugle.

Sommeren 1807 var Poul Nolsøe som formand for en deputation i Danmark for at forelægge kronprins Frederik deres ansøgning om delvis frihandel. Ved kronprinsens mellemkomst fik han tilladelse til at indtage en ladning korn for handelens regning og med et rejsepas fra admiral Gambier kom han tilbage til Færøerne med skib og ladning i god behold. Året efter kunne han og kommandant Løbner ikke blive enige om befragtningen af skibet, og Poul Nolsøe tog derefter af sted på egen hånd, men ved Skagen blev han overfaldet af en engelsk kaper, mistede sit skib og blev med sit mandskab sendt til London som fange. Gennem den danske konsul Wolf kom han i kontakt med de engelske myndigheder, blev løsladt og fik et nyt skib og en kornladning at føre til Færøerne mod løfte om at bringe en ladning af landets produkter tilbage. Sandsynligvis gik han ud fra Leith i november måned, men han nåede aldrig Færøerne, hvad enten hans skib er forlist eller blevet skudt i sænk af kapere. Så sent som 1814 udtalte hans enke at hun kun havde den formodning, om han ellers var i live, at han måske var krigsfange i Frankrig uden mulighed for at give et livstegn fra sig. Selv om han ikke opnåede store resultater i sit korte, virksomme liv har hans eksempel virket ansporende, og 12.3. som er mærkedag for strandskadens årlige genkomst er blevet en national festdag.

Foruden det allerede omtalte Fuglakvædi har Poul Nolsøe skrevet skæmteviserne Jákup å Møn (om en hjemmefødnings frierfærd), Fruntatáttur (om den nye frisure med pandehår), Gorplandskvædi (om overgivelsen af Torshavns skanse 1808) og Krákuteiti (om en strid mellem lagmand Lund og sysselmand Weyhe).

Poul Nolsøe var den første som førte vaccinationen til Færøerne (ved successiv indpodning på sit mandskab) og fik herfor ved kongelig resolution af 24.7.1807 af finanskassen tilkendt en belønning af 100 rdl. For flid i landbruget tilkendte landhusholdningsselskabet ham en sølvmedalje som imidlertid på grund af hans død aldrig kom ham i hænde.

Familie

Poul Nolsøe blev født i Nólsoy. Forældre: kongsbonde og kirkeværge Poul Joensen (1724-86) og Susanna Dionedatter (1731-1813). Gift 1. gang 19.9.1798 (hjemmebryllup) med Sigga Maria Thomasdatter, døbt 26.8.1777 i Torshavn, død 24.10.1800 samme sted, datter af kongsbonde Thomas Mortensen (1737-93) og Malene Hansdatter (1744-1825). Gift 2. gang 1801 med Maren Malene Ziska, født 30.5.1782 i Klaksvik, død 21.6.1846 samme sted (gift 2. gang 1819 med kongsbonde Daniel Jacob Joensen, 1795-1859), datter af kongsbonde Joen Jacobsen Ziska (1749-1805) og Maren Davidsdatter (1734-1810). Bror til Jacob Nolsøe.

Ikonografi

Fremstillet på tegning af Chr. Aigens, 1912. Afbildet på færøsk 50-kr. seddel 1967.

Bibliografi

Jakob Jakobsen i Historisk tidsskrift 6.r.III, 1891-92 517-601. Samme: Poul Nolsøe, 1912 (2. udg. Torshavn 1966). Chr. Matras: Føroysk békmentasøga, 1935 36-39. Páll J. Nolsoe: Føroya siglingarsøga I, Torshavn 1955 55-183. Færøerne, udg. Dansk-færøsk samfund I-II, 1958.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig