Povl Hermann

Povl Hermann, 23.5.1902-17.12.1986, højesteretsdommer. Født i Kbh. (Andreas). Efter at være blevet student fra Østre Borgerdydskolen 1920 og juridisk kandidat 1926 var H. dommerfuldmægtig i Åbenrå og Gråsten til han 1934 blev politiadvokat i København, fra 1940 konstitueret som ledende politiadvokat. Allerede 1941 udnævntes han imidlertid til dommer i Københavns byret. Efter besættelsens ophør var H. en af de dommere der fik pålagt det strafferetlige retsopgør. Det var en byrdefuld opgave, ikke blot fordi hele besættelsestidens atmosfære gik igen i disse sager, men også fordi mange af de straffe der måtte idømmes kunne virke urimelige, og fordi der i nogle sager måtte idømmes dødsdomme. Hertil kom den indflydelse på meddommerne som befolkningens harme over for nazisterne ofte kunne udløse, og som førte til en ofte hård indstilling fra meddommerne over for de tiltalte. Det var derfor en mere tilfredsstillende opgave for H. at han ved udnævnelsen til medlem af arbejds- og forligsnævnets formandskab 1945, til mæglingsmand 1946 og til forligsmand 1952–58 kom ind på det arbejdsretlige område på hvilket han gennem årene gjorde en betydelig indsats, bl.a. som formand for arbejdsretten, for en række af de på dette område nedsatte nævn og for adskillige udvalg både på dette og på andre samfundsområder. Dette førte videre til at H. fik overdraget hvervet som opmand i utallige faglige voldgifter. H. udnævntes 1954 til dommer i højesteret hvorfra han afgik 1972. – H.s betydelige common sense og hans evne til at forstå stridende parters synspunkter gjorde ham særdeles velegnet som opmand og forligsmand. Det er karakteristisk for den påskønnelse af H.s virke, som på alle de felter hvori han har arbejdet er blevet ham til del at han også efter sin afgang som højesteretsdommer fortsatte i mange af sine hverv. Et område der udover arbejdsretten særlig bør nævnes er hans formandskab i flere ankenævn, navnlig monopolankenævnet i hvilken egenskab han har vundet erhvervslivets og advokatstandens respekt ved sin evne til at sætte sig ind i disse særlige, ofte meget vanskelige forhold og til både at formidle forligsmæssige ordninger og træffe de rette afgørelser. H. har ved denne indsats på mange af samfundslivets felter indlagt sig stor fortjeneste.