R.J. Vandman

R.J. Vandman, Rasmus Jensen Vandman, 28.8.1853-6.2.1944, husmandsfører. Født i Alstrup, Landet sg., Lolland, død i Skørringe, begravet sst. V.s forældre flyttede da han var seks år til et hus under Christianssæde hvor han selv ni år gammel begyndte at arbejde. Efter konfirmationen tjente han på mindre gårde, tog senere som voksen arbejde ved bane-, dige- og havneanlæg på Lolland og i andre dele af landet. 1878-79 var han på Emdrupborg højskole og n.å. på Hindholm. 1884 erhvervede han et hus med l½ ha jord (senere tilkøbt yderligere 1 ha) i Skørringe som hustruen fortrinsvis drev mens han selv arbejdede som formand ved Gedserbanen og i en årrække om foråret som dræningsmester på Krenkerup. Højskoleopholdene havde medvirket til at styrke hans interesse for offentlige anliggender. 1892 fik han oprettet en brugsforening i Skørringe som han var formand for i mange år. V. indvalgtes i bestyrelsen for det lokale andelsmejeri og medvirkede her 1898 til at der skulle stemmes "efter hoveder, ikke efter høveder". Han fik forbindelse med Fr. Oehlerich, tog del i husmandsrejser i 1890erne og stiftede 1901 Skørringe husmandsforening. V. fik snart en fremtrædende placering i den frembrydende husmandsbevægelse hvis ledende skikkelse på Lolland-Falster han snart blev. V. var 1898 blevet indvalgt i sognerådet, blev senere medlem af Maribo amtsråd, indvalgtes 1900 i kommissionen til oprettelse af husmandsbrug og var 1910– 32 til dennes formand. 1906 valgtes V. til formand for husmandsforeningernes samvirksomhed på Lolland-Falster hvilken post han beklædte til 1933, og i 1914 (-31) blev han efter Jørgen Nielsens død valgt til posten som formand for De samvirkende danske husmandsforeninger. Hertil kom så poster som bestyrelsesmedlem i FDB og i Husmændenes ulykkesforsikring og fra 1910 beklædte han stillingen som landbrugs-kyndig direktør i Husmandshypotekforeningen. Det var mindre blændende føreregenskaber end solid dømmekraft, flid og saglig dygtighed og samlende evner der førte V. frem til lederposten og bevirkede at han kunne udfylde den i så lang en årrække. Han var ingen fremragende taler, men en solid administrator. Det var formentlig også en styrke at V. skønt han havde været medstifter af det radikale venstre ikke trådte frem som partipolitiker, men kunne samle sig om bevægelsens faglige og socialpolitiske program. Han var centralt placeret i drøftelserne omkring dannelsen af en fællesrepræsentation for dansk landbrug, men fastholdt efter bruddet under første verdenskrig husmændenes position som stående uden for Landbrugsrådet. V. hørte til den ældste generation blandt husmandsbevægelsens ledere, og han havde personlig gennemlevet udviklingen fra tiden før andelsbevægelsen. V. drev sin ejendom i Skørringe til 1927 hvor han afhændede den til en søn, flyttede til en villa i Sakskøbing, men vendte 1943 tilbage til Skørringe hvor han s.å. blev kommunens æresborger.