Rasmus Æreboe

Rasmus Æreboe, 26.4.1685-24.10.1744, forfatter. Født i Svendborg, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (kgd. ved Holmens k.). Efter forældrenes tidlige død måtte Æ. klare sig selv og led stor nød i sin skoletid, og hans kår forbedredes ikke da han 1704 var blevet student fra Næstved og n.å. havde taget baccalaurgraden. 1709 fik han sin attestats og blev s.å. privatsekretær hos Just Juel der skulle som envoyé extraordinaire til Rusland; hermed indtræder den afgørende vending i Æ.s liv der i de følgende år ikke mere præges af fattigdom, men af usædvanlige oplevelser og eventyr. Gesandtskabet traf Peter den Store i Narva, fulgte ham i årevis til hans stadig skiftende opholdssteder, bl.a. felttoget mod Tyrkiet 1711, og gennem Polen vendte Juel og Æ. n.å. hjem til Kbh. Fra efteråret 1712 til foråret 1713 var Æ. atter på rejse, denne gang til Riga for at hente gesandtens folk og bagage. Kort efter hjemkomsten sendtes han, meget mod sin vilje, for tredje gang til Rusland som kurér for Frederik IV til zaren. På grund af krigsforholdene måtte rejsen foregå i en åben jolle tværs over Østersøen. Han fandt zaren i Helsingfors, og denne var blevet så imponeret af Æ.s bedrift at han havde noteret det i sin dagbog. Hjemrejsen foregik gennem Tyskland, og efter tre måneders fravær var Æ. atter i Kbh. okt. 1713. Hermed var hans vandreår til ende. Hans fortjenester belønnedes 1715 af kongen med udnævnelse til notarius publicus i Kbh., en stilling hvortil han var særlig kvalificeret på grund af de udmærkede, alsidige sprogkundskaber (naturligvis også i russisk) han ved energisk arbejde havde erhvervet sig i udlændigheden. 1722 var han medstifter af Nordens første fajancefabrik, Store Kongensgade-fabrikken, ca. 1725-26 dens direktør; et Æ på en tallerken af noget senere dato har man endda, sikkert med urette, tydet som hans mærke. Virksomheden ved fabrikken voldte ham både ærgrelse og tab, og før 1742 er han udtrådt af interessentskabet.

Æ. har efterladt sig et omfangsrigt manuskript (to eksemplarer med forskellig dedikation i Det kgl. bibliotek), Den Ryssiske Lov oversat paa Dansk med særligt henblik på det kommercielle og vistnok fremkaldt af den almindelige forventning om en livligere dansk-russisk handelsforbindelse efter den store nordiske krigs afslutning. Til oversættelsen af loven har han føjet nogle udførlige Anmerkninger over endeel af de fornemste ubekiente eller uforstaaelige Poster i den Ryssiske Lov; disse anmærkninger forefindes også som selvstændigt manuskript i flere eksemplarer; det hele opus er fuldført 1721. Fra ambassaderejsen stammer en dagbog ført i Juels navn, men nedskrevet af Æ., som også har haft andel i affattelsen bl.a. af de indgående skildringer af forskellige russiske forhold; manuskriptet, der findes i Rigsarkivet, er udgivet af G. L. Grove 1893, og en russisk oversættelse af J. N. Ščerbačev er udkommet i Moskva 1899. Desuden har Æ. efterladt en selvbiografi der er ført op til 1736. Ruslandsrejsens bevægede hændelser udgør en væsentlig del deraf, men af stor interesse er fx også skildringen af studenterlivet i Kbh., og gribende virker beretningen om den forfærdelige nød han har udstået som dreng og ungt menneske. Gennem selvbiografien får man indtryk af en perfektibel natur der har kunnet gerere sig under højst forskellige forhold. Han har solide kundskaber, er flittig, pligtopfyldende og møder uforsagt og resolut de mangehånde farer han udsættes for. Selv noterer han 25 "yderligere Livsfarer", foruden adskillige mindre. Men han praler ikke; man har følelsen af en reel mand helt igennem.