Rudolph Schmidt (grosserer)

Rudolph Schmidt, Rudolph Johan Christian Schmidt, 21.6.1886-26.5.1955, grosserer. Født i Nykøbing F, død i Kbh. (Helligkors), begravet på Gentofte kgd. S. tog præliminæreksamen 1902 fra Gregersens skole på Frbg. og den fuldstændige afgangsprøve fra Købmandsskolen 1904; samtidig stod han i lære hos C. Th. Rom & Co. (1902–06). Efter aftjening af sin værnepligt i marinen rejste han 1907 til New York hvor han bl.a. var ansat i eksporthandelshuset Melchior, Armstrong & Dessau, og hos Steinhardt Brothers der drev en stor og mangesidig forretning med im- og eksport. 1912 kom S. tilbage til Kbh. for at overtage en stilling i rør- og sanitetsfirmaet Bang & Pingel, hvor han virkede i tre år, i den længste tid som rejsende for firmaet. Han ville imidlertid være selvstændig, og da krigsudbruddet 1914 hindrede andre planer løste han n.å. grossererborgerskab i Kbh. og startede firmaet Rudolph S. som til at begynde med drev import- og engrosforretning i motorcykler og automobiltilbehør, senere også handel med automobiler. 1924 optog firmaet radioartikler som snart fortrængte de øvrige artikler. 1925 satte han en fabrikation af radioapparater (Unica) i gang, 1937 byggede han egen radiofabrik, og firmaet, fra 1952 A/S, blev et af de anseligste i radiobranchen. 1946 optog han sønnen Erling Pingel Schmidt (f. 1917) som medindehaver, men fortsatte til sin død som leder af virksomheden hvorfra radiofabrikken 1949 udskiltes, ligesom han 1940 efter sin svigerfar overtog firmaet Bang & Pingel som eneindehaver. S. tog desuden del i et omfattende organisationsarbejde. Som medlem af bestyrelserne i Radiogrossist-foreningen (næstformand) og Radiobranchens fællesrepræsentation i begyndelsen af 1930erne var han stærkt optaget af branchens patentrettighedsspørgsmål. Ved siden heraf førte hans stigende interesse for almene spørgsmål ham også ind i engroshandelens hovedstyre. Han var fra 1932 medlem af bestyrelsen for Grossist-sammenslutningen af 1930 og blev 1933 herfra indvalgt i Grosserersocietetets komité, og det blev især inden for denne, engroshandelens hovedorganisation, han kom til at udfolde et fremtrædende virke. Som præsidiemedlem og næstformand fra 1934 gjorde han sig hurtigt gældende i organisationens arbejde, først inden for uddannelsesområdet hvor han indtrådte i handelsministeriets eksamenskommission (1933–40) og blev medlem af bestyrelsen for Foreningen til unge handelsmænds uddannelse (1934–37) samt af udvalget vedrørende Niels Brocks handelsskole. Fra slutningen af 1930erne kom han i stigende grad til at tegne organisationen i spørgsmålet om importreguleringer og handelsrestriktioner. 1941 (-48) overtog han formandsposten som han beklædte i de vanskelige besættelses- og efterkrigsår. Han formåede at skabe en nær kontakt og et snævert samarbejde mellem handelsorganisationerne og de offentlige myndigheder på trods af sin stærke og principielle uvilje mod handelsbegrænsninger. Formandskabet i Grosserersocietetet medførte, at han indtrådte i vare-forsyningsrådet (1941–48) og blev formand for Den danske handelsstands fællesrepræsentation (1941–48) og det internationale handelskammers danske komité (1941–51), ligesom han 1934–49 sad som medlem af sø- og handelsretten. Af en række andre erhvervsmæssige tillidshverv må fremhæves hans sæde i Københavns havnebestyrelse fra 1937 og i bestyrelserne for Det danske Luftfartsselskab 1945–50 (derefter formand for repræsentantskabet) og DFDS. Inden for dansk idræts organisationsliv var han aktiv, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk idrætsforbund 1924–30, men især udøvede han gennem en lang årrække en økonomisk og organisatorisk indsats til fremme af dansk rosport.