Sigurd Juul Andersen

Sigurd Juul Andersen, 2.7.1898-23.1.1976, højskolelærer. Født på Mosegård, Balslev sg, begravet i Balslev. J. A. var fra et gårdmandshjem med nær tilknytning til den grundtvigske højskoleverden. Han blev student fra Odense katedralskole 1917 og var en vinter elev på Askov højskole. Han studerede historie ved Kbh.s univ. og fulgte ved siden af fagstudiet forelæsninger hos Vilhelm Grønbech. På grund af sygdom afbrød J. A. sit studium, og udskrevet fra sanatoriet valgte han frie studier som forberedelse til en stilling som højskolelærer. Han fulgte forelæsninger ved universitetet i Jena 1921, Berlin 1922 og Strasbourg 1923.

J. A. var lærer ved Lyngby højskole 1923–26, derpå en kort tid ved Roskilde højskole. I 1927 blev han knyttet til Askov højskole hvor han virkede til han blev pensioneret 1965. J. A.s hovedfag var international politik. Han underviste desuden i samfundsøkonomi og i andelsbevægelsens historie. Alle lærere ved Askov højskole skulle dengang undervise i dansk litteratur. Det gjorde J. A. også, men han læste især socialt præget litteratur med eleverne, og samtalerne bevægede sig ofte langt bort fra det litterære og ind i sociale og politiske problemer. Han fastholdt at højskolen ikke skal dyrke æstetik.

Foredragene for den samlede elevflok var en vigtig del af hans undervisning. Disse foredrag havde næsten altid som emne aktuel udenrigspolitik. J. A. fulgte i 30erne nøje Folkeforbundets arbejde og satte stor lid til Folkeforbundets mulighed for at sikre freden. 1936–38 var han forstander for Genévehøjskolen; det var et tre måneders kursus for skandinaviske elever, især fra oplysningsforbundene. Eleverne boede i Geneve og fulgte arbejdet i institutionerne under Folkeforbundet. J. A. var også med til i danske provinsbyer at få stiftet Genéveklubber hvor der holdtes foredrag om international politik. I sin undervisning gik J. A. ofte mod synspunkter som havde medvind i tiden. Han så det som sin opgave at få eleverne til at forstå tankegange som ikke var populære, og han følte sig moralsk forpligtet til at forsvare synspunkter som de fleste fordømte. Allerede i 30erne var han på rejser i Sovjetunionen og i Kina. Han holdt mange foredrag om udviklingen i Sovjetunionen hvilket medførte at han i pressen og på højskolen tit blev beskyldt for at være kommunist hvad han ikke var. – 1 sit skolearbejde viste J. A. stor forståelse for elever som havde vanskeligheder og var altid rede til at forsvare og støtte dem. Hans ungkarlehjem var gennem mange år et kært tilholdssted for skolens elever. Her diskuterede man til ud på de små timer tidens problemer. Sine ferier brugte J. A. til lange rejser. Han var flere gange i Sovjetunionen, Kina og Indien, og han rejste i USA og i Afrika. J. A. var en af de mest benyttede foredragsholdere i forsamlingshusene. Aften efter aften var han på farten med sine orienteringer om udenrigspolitik. Under besætteisen gik J. A. ind for samarbejdspolitikken. Han var kritisk over for modstandsbevægelsen. Det førte til at der mod krigens slutning blev rettet mange angreb på ham i den illegale presse. Men J. A. stod ved sine synspunkter, også da krigen sluttede.

J. A. var barn af den gamle højskolebevægelse. Han holdt af det grundtvigske miljø, men i blufærdighed talte han kun lidt om denne kærlighed. Han holdt sig til den saglige oplysning.