Sigurd Orla-Jensen, 28.11.1870-24.6.1949, gæringsfysiolog. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Garn.). O.-J. tog præliminæreksamen fra Birkerød kostskole 1887 og blev polyteknisk kandidat (fabrikingeniør) med udmærkelse 1893. Han gennemgik derefter et kursus på Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium og var 1893-94 assistent på Gamle Carlsbergs bryggerilaboratorium. Hans interesse samledes mere og mere om de mikroorganismer der optræder i mejeriprodukter, og han tog på studieophold hos mejeribakteriologen professor Weigmann i Kiel. Her blev det klart for ham at han savnede praktisk kendskab til mejeribrug, og han vendte tilbage for at følge professor Th. R. Segelckes undervisning i mejerilære på landbohøjskolen, samtidig med at han arbejdede praktisk på flere af de større mejerier. I en kort periode var han 1895-96 teknisk leder af Kbh.s Talgsmelteri, men fortsatte derefter sine mejeribakteriologiske studier, først på Pasteurinstituttet i Paris og derefter hos den berømte professor Freudenreich i Bern. O.-J. håbede at kunne vende hjem til en stilling ved landbohøjskolen, men da dette ikke syntes at kunne blive til noget, arbejdede han som Freudenreichs assistent 1899-1902. Han fik nu den opgave at anlægge og indrette den nye mælkeriforsøgsanstalt i Liebefeld ved Bern, og 1903 udnævntes han til forstander for denne.

1904 forsvarede han ved Kbh.s universitet sin doktorafhandling Studier over de flygtige Syrer i Ost og Bidrag til Ostefermenternes Biologi, som skaffede ham megen hæder og befæstede det ry han allerede havde erhvervet sig som en fremragende forsker. Da O.-J. ikke var student krævede antagelsen af hans doktorafhandling en særlig tilladelse, som dog let blev opnået.

O.-J. var formentlig blevet siddende som forstander for den schweiziske mælkeriforsøgsanstalt der snart blev en verdenskendt institution hvis ikke Polyteknisk læreanstalts direktør G. A. Hagemann havde taget et energisk initiativ. Allerede 1904 gjorde han ministeriet opmærksom på det urimelige i at læreanstalten ikke tilbød de studerende undervisning i landboteknisk kemi eftersom det danske mejeribrug havde udviklet sig til landets største tekniskkemiske industri, i høj grad takket være danske fabrikingeniørers forskningsindsats. Resultatet blev at O.-J. 1906 udnævntes til docent i en nyoprettet stilling i "landboteknisk kemi" for allerede 1908 at blive professor i "gæringsfysiologi og landboteknisk kemi". 1913 skiftede faget navn til "bioteknisk kemi" idet det nu var udvidet med emner som ølbrygning, spritfabrikation, eddikebrygning, brødfremstilling og garvning. O.-J.s forelæsninger kunne umiddelbart forekomme noget tørre, men man opdagede snart at de ligesom hans forskningsarbejder bar præg af stor originalitet, og hans evne til at drage væsentlige ting og nye synspunkter frem kunne ikke undgå at vække interesse hos tilhørerne. Han var en venlig og hjælpsom og ganske usnobbet mand og derfor en meget afholdt chef på laboratoriet. Når de studerende måske kunne føle en vis afstand til professoren skyldtes det nok bl.a. at O.-J. gik stærkt op i sin forskning og altid havde vigtige faglige problemer i tankerne, men også at han fra sin ungdom var plaget af en kronisk hovedpine der generede ham meget. Da O.-J. nåede pensionsalderen udnævntes Henrik Dam 1941 til hans efterfølger, men denne opholdt sig da i USA og kunne først tiltræde sit embede efter krigens slutning. O.-J. kom derfor til at fungere i professoratet lige til 1946 og kunne altså fortsætte sin flittige videnskabelige virksomhed. Han plagedes i sine senere år af et tiltagende dårligt helbred, men var åndsfrisk og fagligt virksom lige til sin død.

O.-J. fik aldrig tid til at skrive en lærebog i bioteknisk kemi, men 1912 udgav han lærebogen Mælkeri-Bakteriologi som anvendtes gennem mange år og blev oversat til finsk, russisk, hollandsk, tysk og engelsk. Hans videnskabelige produktion er meget omfattende og præget af en originalitet og en lødighed, der gjorde ham højt agtet langt ud over fagfællernes kreds, og samtidig har mange af hans resultater haft en praktisk betydning for dansk mejeribrug, som næppe kan vurderes højt nok. Nævnes bør tidlige arbejder der klarlagde modningsprocesserne i ost som resultat af indvirkningen af et bestemt enzym fra mælkesyrebakterier, og disputatsen hvor det vistes at hullerne i ost fremkommer ved en propionsyregæring der kan styres ved passende tilsætning af bakterier. Senere kom udarbejdelsen af en særlig metode til rendyrkning af de skimmelsvampe, der benyttes ved fremstilling af roquefort og lignende oste som siden er blevet en meget betydningsfuld dansk eksportvare. Især er O.-J. dog blevet verdenskendt for sine bidrag til klassificering af mikroorganismer, baseret på deres fysiologiske virkninger. 1908 udkom afhandlingen Hovedlinierne i det naturlige Bakteriesystem (Vidensk. selsk. Overs.), og efter mere end ti års arbejde med disse spørgsmål kom 1919 hans hovedværk The lactic acid bacteria der bringer orden og system i den store gruppe af mælkesyrebakterier, og som har vundet anerkendelse over hele verden. Af stor praktisk betydning var O.-J.s undersøgelser over mælkepasteurisering: han kæmpede længe og tilsidst med succes for indførelse af lavpasteurisering ved hvilken de skadelige bakterier dræbes uden at mælkens smag og vitaminindhold påvirkes. Meget af O.-J.s videnskabelige arbejde udførtes i et storartet samarbejde med hans hustru, cand.polyt. Anna O.-J., der ansattes som hans assistent i 1910.

O.-J.s sagkundskab og store arbejdskraft udnyttedes ved hans medvirken i talrige udvalg, kommissioner og bestyrelser. Således var han 1918-26 formand for mejeriforeningernes osteudvalg, 1917-19 medlem af blodudvalget, 1917-19 næstformand i husholdningsudvalget, 1918-19 formand for surrogatudvalget, 1918-28 formand for den danske afdeling af Internationalt mejeriforbund, 1919-30 medlem af statens mejeriudvalg, 1924-27 formand for den internationale komité for bromatologi, fra 1924 formand for det danske mælkeråd og fra 1927 medlem af den internationale komité for bakteriologisk nomenklatur. Han var medlem af danske kemiske foreningers fællesråd og af danske hygiejnikeres fællesrepræsentation og 1922-24 formand for Kemisk forening. O.-J. var æresprofessor ved l'Institut des Fermentations i Bruxelles, medlem af mange udenlandske videnskabelige selskaber og æresdoktor ved universiteterne i Syracuse og New Brunswick i USA. 1932 tildeltes han Emil Chr. Hansen medaljen, 1933 blev han medlem af Videnskabernes selskab og 1937 af Akademiet for de tekniske videnskaber. 1926-29 var han medlem af folketinget (uafhængig konservativ).

Familie

Forældre: skibsprovianteringshandler, grosserer Jens Jensen (1824-1907) og Alethe Cathrine Walther (1841-73). Navneforandring 18.9.1912. Gift 1. gang 3.11.1908 i Bern med Lea Hürst, d. af gymnasielærer Charles H. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 9.12.1910 i Kbh. (Jac.) med cand.polyt., laboratorieforstander Anna Dorthea Lund Gjerulff, født 15.6.1883 i Kbh. (Stef.), død 18.6.1963 sst., d. af fabrikant, cand.pharm. Ludvig Michael Lund G. (1840-1903) og Caroline Mathilde Holbech (1844-1914).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1929. K2. 1938. K1. 1946.

Ikonografi

Mal. af E. Krause. Buste af V. Gustafson. Mal. af Ib Orla-Jensen, 1964 (landbohøjskolen). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880-1911, 1913 200f. Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1912-39, 1940 78f. Alfr. Hansen: Den danske botaniske lit. 1940-59, 1963 244 og Stig Veibel: Kemien i Danm. II, 1943 323-28. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1904 128-31. – O.-J. i Kemisk månedsbl. XII, 1931 105-12 (heri bibliografi); Søncke Knudsen sst. XXI, 1940 153-55; XXIV, 1943 156f (anm. O.-J.: The lactic acid bacteria); M. Sode Mogensen sst. XXX, 1949 73f. Mælkeritid. XLIII, 1930 1007-13 (heri bibliografi); H. M. Jensen og N. Christensen sst. LXII, 1949 437-40. M. Sode Mogensen i Nord. mejeri t. XV, 1949 67-69. Henrik Dam i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1949-50 67-75. Holger Jørgensen i Ingeniøren LVIII, 1950 165-67. Erik Olsen i Naturhist. tid. XIII, s.å. 93-95. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig