Sivard den Digre

Sivard den Digre, d. .1055, jarl af Northumberland. Død i York. I engelske historieværker fra 1100-tallet fortaltes at S. var en dansker der – som Estrids mand Ulf Jarl – stammede fra en bjørn. Sandsynligvis kom han til England med Knud den Store, men til hans tidligste tid derovre kendes for øvrigt intet. Ved Eadwulf Cutels død da Northumberlands jarledømme deltes fik han overdraget Deira, og hans nævnes her første gang som jarl 1026. Sammen med jarlerne Godwin og Leogric plyndrede han 1041 Worcestershire hvis befolkning ikke ville udrede skat til Hardeknud, og på kongens tilskyndelse dræbte han sin hustrus farbror Eadwulf der var fulgt efter hendes far Ealdred som jarl i Bernicia. S. tilegnede sig nu selv dette landskab og lagde således hele Northumberland fra Humber til Tweed under sit herredømme hvorpå han skaffede sig magten i Huntingdonshire. Efter Hardeknuds død 1042 svor han Edward Bekenderen troskab og ledsagede ham 1043 da han satte sig i besiddelse af sin mors skatte i Winchester. To år efter greb S. ind i kirkestriden i Durham idet han hjalp den fordrevne biskop Ethelric tilbage til bispedømmet; men derpå hører vi intet om ham før han 1051 støttede kong Edward under dennes kamp med Godwin jarl og 1054 på kongens bud gjorde et hærtog mod Skotland. Her besejrede han 27.7. ved Dundee kong Macbeth og skaffede Malcolm tronen i Cumbria. I slaget mistede han både sin søn Osbeorn og sin nevø Sivard. N.å. døde han selv i York i hvis nærhed han havde bygget en kirke, indviet til Skt. Olav. Han overlevedes vistnok af sønnen Waltheof.