Artikelstart
Sophie, f. 1557, 4.9.1557-4.10.1631, dronning. Født i Wismar, død på Nykøbing slot, begravet i Roskilde domk. Da S. som 14-årig kom til Danmark for at ægte sin 23 år ældre fætter var der tale om et politisk ægteskab, fremtvunget af rigsrådet for at få en ende på kongens ungkarletilværelse. Ikke desto mindre blev ægteskabet harmonisk, og kongen omfattede sine børns mor med oprigtig hengivenhed. I rigets anliggender blandede hun sig aldrig, men ligesom tidens adelsdamer interesserede hun sig for folkeviser, og under et af flere besøg hos Tyge Brahe på Hven overtalte hun Anders Sørensen Vedel til at udgive en visesamling. Derudover havde hun interesse for den ortodokse lutherske lære. – Det kom i nogen grad bag på rigsråd og formynderregering da hun efter kongens død viste sig som en heftig og kompromisløs forkæmper for egne økonomiske interesser som enkedronning, og som forsvarer for de territoriale krav hun mente de yngre sønner havde til riget. Med stædighed og lidenskab stred hun, først mod rådet, senere mod sin ældste søn, og fandt virksom støtte hertil hos sin far der sendte hende en dreven juridisk rådgiver. 1590 blev S. formynder for Christian IV i hertugdømmerne. Her knyttede hun forbindelse med amtmanden over Haderslev amt Hans Blome og forsøgte at få gennemført en deling af den kongelige del mellem kongen og de yngre brødre, Ulrik og Hans, i skarp modstrid ikke blot med regeringens interesser men også med ridderskabets politik under Henrik Rantzaus ledelse. Hendes uforsonlighed nødte regeringsrådet til at ty til Christian IVs lensherre, kejseren, og få ham til 1593 at erklære kongen for myndig i hertugdømmerne, og n.å. tvang de hende til at tage ophold på sit enkesæde Nykøbing slot, hvis tilliggende, det lolland-falsterske krongods man samtidig reducerede. Fuld af foretagsomhed overtog den endnu unge enkedronning administrationen af sit gods, udvidede hovedgårdene ved nedlæggelse af bøndergårde, opfedede stude i stor stil til eksport og oparbejdede en kapital som hun yderligere forøgede ved en udstrakt lånevirksomhed over for europæiske fyrster. Også Christian IV måtte ty til hendes kasse da hans krige blev for kostbare. Trods en økonomisk sans der grænsede til gerrighed ofrede hun penge på ombygning af slottet, og kirken smykkedes med den mecklenburgske anetavle. 1601 besøgte hun sammen med Christian IV sit hjem i Mecklenburg, og året efter deltog hun i datteren Hedevigs bryllup i Dresden.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.