Sophie Magdalene, dronning af Sverige, 3.7.1746-21.8.1813, dronning af Sverige. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Ulriksdal, begravet i Riddarholmskyrkan i Stockholm. S.M.s tidligste barndom faldt i en periode af usædvanlig harmoni ved det danske hof. Hendes mor fik lov at tage sig af børnene, men døde da S.M. var fem år. På dette tidspunkt var der, under moderens protest, indledt forhandlinger med det ledende parti ved det svenske hof, "hattene" om et ægteskab mellem den danske prinsesse og den svenske tronfølger, prins Gustav, i et forsøg på at bilægge den gamle strid mellem de nordiske riger. Også det svenske kongepar var imod forbindelsen, især modarbejdedes den af dronning Lovisa Ulrika der var fanatisk danskfjendtlig. 1766 blev aftalen ført ud i livet efter stærkt dansk pres, nu i samarbejde med det modsatte parti, "huerne" – og trods gentagne advarsler fra den danske gesandt i Stockholm J. O. Schack-Rathlou. Vielsen gennemførtes ved stedfortræder (halvbroderen arveprins Frederik) samme dag som broderen Christian VII, ligeledes ved stedfortræder, viedes i London til Caroline Mathilde, mens Gustav (III) med følge ventede i Helsingør på at hjemføre sin brud. Her så de hinanden for første gang. Ægteskabet fik imidlertid ikke den forventede storpolitiske virkning og blev en personlig tragedie for S.M. Hun, der både i udseende og væsen mindede om sin bedstemor efter hvem hun fik navn, var jævn og ligefrem, men genert og kejtet, hverken begave eller åndfuld og derfor ikke i stand til at leve op til den talentfulde, kunstnerisk begavede og egocentriske ægtemands forventninger om en dronning. Dertil kom at han ikke kunne løsrive sig fra sin binding til moderen der af al magt søgte at ødelægge forholdet. S.M. blev derfor hurtigt isoleret ved det intrigefyldte hof og først efter 11 års ægteskab lykkedes det med bistand af kongens staldmester og fortrolige Adolf Fredrik Munck at få en forsoning i stand mellem ægtefællerne. Da denne bistand omfattede håndfast seksuel vejledning af den formentlig homoseksuelle konge ville rygtet hurtigt vide – efter al sandsynlighed med urette – at Munck var far til den prins hun derefter fødte, et rygte som enkedronning Lovisa Ulrika ivrigt bragte videre. S.M. fik ikke lov til at opdrage sin søn, i sin stadig tilbagetrukne tilværelse var hun offer for sladder og bagtalelse. Skønt hun gang på gang viste god vilje til forsoning med sin mand var afstanden mellem dem for stor. Hun viste oprigtig sorg da kongen 1792 blev myrdet, men levede derefter endnu mere i det stille. Før sin død oplevede hun at sønnen, Gustav IV Adolf, 1809 blev afsat ved et kup og exileret.

Familie

Forældre: kong Frederik V (1723–66) og Louise (1724–51). Gift 1.10.1766 på Christiansborg slot med senere kong Gustav III af Sverige, født 24.1.1746 i Stockholm, død 29.3.1792 sst., s. af senere kong Adolf Fredrik (1710–71) og Lovisa Ulrika af Preussen (1720–82). – Søster til Christian VII, Louise (1750–1831) og Vilhelmine Caroline. Halvsøster til arveprins Frederik (1753–1805).

Ikonografi

Afbildet som barn s.m. moderen på min. (Rosenborg) og s.m. søskende på gouache af C. Foltmar, 1756 (Fr. borg). Mal. af J. L. Tocqué, 1759 (Bregentved). Mal. af U. F. Beenfeldt, 1761 (Vemmetofte). Medalje af D. J. Adzer, 1766, efter denne stik 1791. Mal. af C. G. Pilo, 1766 (bl.a. Natmus, i Sth.). Stik af J. Gillberg efter medalje 1766. Mal. af L. Pasch, 1768, efter dette pastel af G. Lundberg (Rosenborg), efter denne kopi af J. Björck (Gripsholm), stik af Gillberg, 1774, gengivet i tegn. af Per Hörberg, 1779, stik af bl.a. F. Akrel samt litografi. Stik 1774. Mal. formentlig af P. Als (Gavnø), kopi (Fr.borg) og i min. (Rosenborg). Afbildet på C. G. Pilos mal. af kroningen 1772 (Natmus., Sth.). Voksrelief af G. Ljungberger udst. 1778. Min. af C. Høyer, 1783 (Gripsholm) og 1783–84 (Rosenborg). Afbildet med familie på gouache af samme 1784–85 (Fredensborg) og på lignende tegn. af samme (kobber-stiksaml.). Pastel af G. Lundberg (Eutin). Maske og buste af J. T. Sergel (begge Göteborgs kunstmus.). Stukket silhouet af J. F. Anthing, 1791. Afbildet s.m. kongen og rådet på stik 1792. Mal., efter dette litografi af A. J. Salmson og efter dette af J. S. Salmson. Flere min., bl.a. af A. Thornborg (Rosenborg; Stmus.). Pastel af P. Als muligvis forestillende S.M. (Stmus.). Flere stik, bl.a. af J. Snack. Silhouet (Fr.borg). Flere folkelige træsnit.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis HH, 1904–13. Udv. breve, betænkn. og optegn, af J. O. Schack-Rathlous ark., udg. Th. Thaulow og J. O. Bro-Jørgensen, 1936. – Olof Nilsson: Blad ur konung Gustaf IIIs och drottning Sofia Magdalenas giftermålshist., Sth. 1877–79 (særtryk af Hist. bibl. IV-VI). Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 HI-VI,1, 1897–1907. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. II, 1919 28 180. Th. Thaulow: En dansk statsminister, 1932 57–64 67–70. Gerd Ribbing: Gustav IIIs hustru S. M., Sth. 1958. Samme: Ensam drottning. S. M. 1783–1813, Sth. 1959. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig