Sophus Andersen, Sophus Emil Andersen, 8.12.1859-19.9.1923, komponist, musikkritiker. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Ass.). Som barn lærte A. klaverspil hos faderen, senere violin hos Hilmer, men holdtes samtidig til boglige studier, blev student 1877 og studerede herefter komposition hos Thorvald Hansen og sang hos Albert Meyer, på hvis konservatorium han senere blev ansat. 1890 tog han lærereksamen og ansattes n.å. som lærer under Kbh.s kommune. Hans kompositionstalent skaffede ham 1906 det Anckerske legat, for hvilket han studerede i Tyskland, Frankrig, Italien og den nære Orient; og hans naturlige talent for at skrive kom ham til nytte som musikanmelder ved dagbladet København fra 1892. A.s kompositioner er for størstedelen vokale og består i det væsentlige af romancer og åndelige sange. Af større værker kan nævnes: 2den April (solo, kor og orkester), 1901, ved musikforeningskoncert i Odense under egen direktion; Husmandskantate (solo, kor og klaver), 1903, ved indvielsen af den første husmandsskole i Kærehave; melodramaet Historien om en Moder (Stuckenbergs digt efter H. C. Andersens eventyr), 1909 bl.a. opført ved Palækoncert 1919, og musikken til folkeskuespillet Barken Margrethe af Danmark, 1919, Sønderbros Teater. Af romancer og åndelige sange skrev A. henved 100, af hvilke adskillige nåede stor yndest: Der er ingenting i verden så stille som sne, 1899, Nu brister i alle de kløfter, 1908, Der flyver så mange fugle, 1909, Var det ej fordi jasminen blomstrer, 1912, Andelige sange, 1912, Klokke ring fred, 1915, og sange efter kinesiske digte oversat af Aage Matthison-Hansen, samt børnesange udg. 1915 og 1917. Desuden findes der på Det kgl. bibl. en del uudgivne arbejder, bl.a. syngestykket Den krøllede Fritz. Skønt A.s talent ikke var af dybere art havde han en betydelig evne til at forme en let og sangbar melodi, ofte med et fint udpenslet og særdeles velklingende klaverakkompagnement; i denne henseende fortsætter han den danske romancestil hos f.eks. Bechgaard og Leop. Rosenfeld. Sangene lider imidlertid hyppigt af en i for høj grad klaverbestemt teknik og en for glat og ensartet formgivning; i harmonikken slår det følsomme til tider over i det sentimentale.

Familie

Forældre: sanglærer og komponist Johannes Fritz Emanuel A. (1829– 1910) og Thora Hansine Stæhr (1828–97). Gift 29.3.1899 i Kbh. (Trin.) med Alvilda Margrethe Victoria Olsen, født 19.1.1859 i Kbh. (Trin.), død 29.12.1924 sst., d. af høker Jens O. (1821–1903) og Ane Margrethe Johansen (1820–96).

Ikonografi

Buste af Louis Forum, 1901. Foto (Fr.borg).

Bibliografi

G. Lynge: Danske komponister i det 20.årh.s. begyndelse, 1916 430–36. Lærerne og samfundet I, 1913 84–85. P. Gradman i København 20.9.1923. Gustav Hetsch i Dagens Nyh. 24.12.1917. Sixtus Miskow i Musik, 1923 145–48.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig