Sophus Sørensen, Hans Sophus Sørensen, 3.1.1856-6.12.1936, seminarieforstander, biskop. Født i Askvad skole, Sæby sg. ved Slagelse, død i Vejle, begravet sst. S. blev student 1874 fra v. Westens institut og fik n.å. timer ved Kbh.s skolevæsen hvor han var lærer i syv år. Han blev 1879 cand.teol. og 1881 personel kapellan for Jelling og Hover. To år senere blev han kaldet til sognepræst for de to sogne og forstander for Jelling seminarium. Da de to embeder 1894 blev skilt valgte han forstanderembedet. Han førte Jelling seminariums grundtvigske traditioner videre. "Under Grundtvigs kristelige og folkelige Syn trøster Jelling Seminarium sig til at øve sin Gerning", udtalte S. ved seminariets 50 års jubilæum 1891. Klarhed og sikkerhed, men også liberalitet over for lærerne var karakteristiske træk i hans ledelse. Han var positiv over for reformerne af læreruddannelsen 1894 og af folkeskolen 1899, og sidstnævnte år fik han tilbudt og modtog det nyoprettede, honorarlønnede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen. Han fik herved stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov og formede det skelsættende cirkulære af 6.4.1900 om undervisning i folkeskolen. I talrige foredrag i lærerkredse virkede han for tidssvarende, metodisk undervisning. Ved sin rolige takt og personlige myndighed forstod han at gøre sin stilling gældende og vandt i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse. 1903 udnævntes han til biskop over Lolland-Falster stift hvorfra han 1907 forflyttedes til Århus stift. Også som biskop vandt S. almindelig påskønnelse ved sin tillidvækkende, respektindgydende personlighed og den klarhed og fasthed hvormed han forvaltede sit embede. Otto Møller i Gylling, der ikke just yndede bispevisitatser, skrev til biskop Th. Skat Rørdam, efter visitats af S.: "saa der var ingen Lidelse ved det Besøg, snarere Glæde". Højesteretsdommen i Arboe Rasmussen-sagen (N.P. Arboe Rasmussen) syntes S. at skabe en uklarhed som var ham inderligt imod, og at krænke bispeembedets ret og værdighed. Han søgte derfor og fik 1916 embede som sognepræst i Nørup ved Vejle hvor han forblev til han 1925 tog sin afsked. S. var medlem af skolekommissionen af 1919. – Tit. professor 1899.

Familie

Forældre: lærer, sidst i Vig, Odsherred, Johan Ludvig Mathiesen S. (1816–1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823–95). -7.6.1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted, født 13.7.1855 i Nakke, død 16.4.1938 i Vejle, d. af lærer, cand.teol. Thorkild K. (1822–1900) og Elisabeth Margrethe Sørensen (1823–1912).

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1905. K2. 1912. K1. 1925.

Ikonografi

Mal. af M. Kaalund-Jørgensen, 1934 (Jelling seminarium). Mal. af Knækkenborg Ølsgaard (Århus domk.). Foto.

Bibliografi

J. P. Bang i III. tid. 29.3.1903. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin IV, 1914. A. Lund-Sørensen i Menighedsbl. XVIII, 1936 899–902. Anders Jørgensen i Folkeskolen LIV, 1937 44–46. Stig Bredstrup i Højskolebl. LXII, s.å. 7–10. P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan II, 1953. K. E. Bugge: Vi har religion. Et skolefags hist. 1900–75, 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig