Steen Bille, adelsmand, 10.5.1565-okt..1629, adelsmand. Født på Visborg slot. Som ung studerede B. længe i udlandet, delvis med kgl. understøttelse; som hans præceptor fungerede Jakob Svaning, en søn af historikeren Hans Svaning. 1583 studerede han i Basel, n.å. besøgte han Geneve og Orléans, 1586 Padova og Siena; 1587 Konstantinopel og Jerusalem. 1588–95 gjorde han tjeneste i kancelliet; særlig anvendtes han i sendelser til det skotske hof. 1596–1601 var han forlenet med Tureby på Sjælland, men forfremmedes derpå til den betroede post som lensmand i Trondheim med Harjedalen og Jämtland, fra 1604 også Romsdalen. Han synes imidlertid at have været mere religiøst og litterært interesseret end anlagt for praktisk virksomhed. Han magtede derfor ikke ret de vanskelige forhold i sine udstrakte len, således navnlig ikke under Kalmarkrigen. Han savnede ganske militær uddannelse, regeringen forlangte meget af ham, og sommeren 1611 var han tilmed syg. Da n.å. den flamske oberst Jan van Monkhoven med 1200 mand i svensk tjeneste angreb hans len lykkedes det ham ganske vist at afværge at Trondheim by blev plyndret; men dermed slog han sig til ro, ja satte sig endog samme dag til at digte en endnu bevaret takkesalme over sejren; derimod satte han ingen kraft ind på at forfølge Monkhoven som derfor gennem Jämtland uhindret nåede Sverige. For denne og andre forsømmelser dømtes B. på herredagen i Kbh. 1613 til at stande kongen til rette. Allerede forinden var hans len frataget ham; men bortset herfra slap han med en stor bøde. Urigtig er derimod Niels Pedersen Slanges beretning at han dømtes til tre års landflygtighed og, da han ikke efterkom dommen, blev sat i livsvarigt statsfængsel på Dragsholm; der foreligger her en forveksling med hans fjerne fynske slægtning Steen Mogensen B. I virkeligheden boede B. resten af sit liv på sin fædrenegård, Billesholm i Skåne; som så mange af sine standsfæller i disse år måtte han kæmpe med voksende gæld. Hans tvungne otium fra statstjenesten gav ham tid til at dyrke sine boglige interesser; formodentlig var det også navnlig i disse år han vandt navn som salmedigter. Han oversatte en række af Davids salmer, heraf er Jeg raaber fast, o Herre optaget i Den danske salmebog. Han efterlod sig en værdifuld bogsamling.

Familie

Forældre: Jens B. (1531–75) og Karen Rønnow (død 1592). Gift 9.10.1597 i Odense med Rigborg Lindenov, født 8.12.1577 på Hindsgavl, begr. 9.4.1633 i Helsingborg, d. af Hans Johansen L. (1542–96) og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz (1552–1635). – Bror til Birgitte B. og Claus B. (1560–1600).

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 88. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. II, 1893 278–331. – V. A. Secher: Kongens rettertingsdomme 1605–14, 1885–86 487–94. H. Grimer-Nielsen: Danske viser fra adelsvisebøger og flyveblade VI, 1930–31 48–51 211. Anders Malling i Kirkehist. saml. 7.r. I, 1951 491–517. – Saml. af salmer i Karen Brahes bibl., Landsark. i Odense. Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig