Stephán Bjarnarson

Stephán Bjarnarson, også Stephán Björnsson (Biórnsen osv.), 15.1.1721-15.10.1798, matematiker. Født på Yzta-grund i Skagefjord syssel på Island, død i Kbh., begravet sst. (Trin.). B. kom 1736 i Holar lærde skole, blev udskrevet derfra 1744, blev degn i Þingeyar s.å., immatrikuleredes dec. 1746 ved Kbh.s univ., blev cand. teol. 1747, degn i Munkaþverá 1750, forstander for Hólar skole 1753–55, afskediget på grund af en strid med sin gejstlige overordnede. B. drog til Kbh. hvor han 1757 blev filosofisk baccalaureus og vandt anerkendelse for sine matematiske kundskaber. Han var først på Regensen, så på Elers' kollegium (1757–62), blev siden kalkulator ved Videnskabernes selskabs opmålinger og var tillige arnamagnæansk stipendiat. Foruden fire latinske disputatser hovedsagelig af matematisk-astronomisk indhold og nogle mindre afhandlinger i Det islandske selskabs Skrifter samt en Introductio in tetragonometriam, 1780 (en fremstilling af en firkants beregning af fem givne stykker, i tilslutning til Lambert) har han udgivet to islandske oldskrifter: det komputistiske værk Rimbegla (Rymbegla, 1780) og Hervararsaga (1785). 1793 fik han accessit for den første af universitetets stillede prisopgave, n.å. prisen selv. J. Baden bemærker (Universitets-Journal 1794 19), at B. er "en Veteran, som denne Kampplads vel egentligen ikke er bestemt for". B. var en flittig forsker hvis produktion genspejler tidens overgang fra en metafysiskastrologisk til en nøgtern-empirisk indstilling.