Sven Møller Kristensen, Sven Trøst Møller Kristensen, 12.11.1909-3.8.1991, litteraturforsker. Efter studentereksamen (Vejle) 1927 tog Sven Møller Kristensen som 22-årig skoleembedseksamen i dansk og sang ved Københavns universitet. Hans studietid faldt i de år hvor en række af efterkrigstidens nye videnskabelige, ideologiske og kunstneriske retninger fik deres gennembrud i og med formuleringen af kulturradikalismen. Møller Kristensens store videnskabelige og kritisk-pædagogiske forfatterskab er inspireret af denne demokratiske nyorientering som han kom til både at præge og formidle. I forhold til 1920ernes offensiv fik hans skribentvirksomhed et mere defensivt præg, bl.a. som følge af hele det kulturelle klima og videnskabelige miljø han kom til at arbejde i fra 30ernes begyndelse til den kolde krig. Efter anden verdenskrig stod Møller Kristensen som en af de mest respekterede videnskabelige repræsentanter for den humanistisk-rationalistiske tradition hvis positioner han også aktivt engagerede sig i forsvaret for. Grundlaget for dette engagement har han givet en principiel formulering af i En moderne humanisme, 1965. Udgangspunktet for Møller Kristensens videnskabelige løbebane var bestemt af den afromantisering af kunsten og reaktion mod den biografisk-psykologisk orienterede forskning der i den positivistiske tradition kom til udtryk i den formelle objektivisme Paul V. Rubow repræsenterede inden for litteraturvidenskaben.

Møller Kristensen fik sin videnskabelige skoling i det tilhørende nye forskningsfelt, stilistikken. Hans første videnskabelige arbejder, besvarelsen af prisopgaven i nordisk filologi 1931 om J.S. Sneedorff som prosaist (trykt forkortet i Acta Philologica Scandinavica 1933-34) og disputatsen fra 1938, Æstetiske Studier i dansk Fiktionsprosa 1870-1900, er resultater af denne nye saglighed i litteraturforskningen (disputatsen blev 1955 genudgivet under titlen Impressionismen i dansk prosa 1870-1900 med et tillæg om stiludviklingen efter 1900). Under sit musikstudium havde Møller Kristensen modtaget lignende kritiske videnskabelige impulser som han udnyttede i sit musikhistoriske oversigtsværk Musiken, 1937 og i sit bidrag til den musikalske forståelse Hvad Jazz er, 1938 som han senere nyskrev under samme stilanalytiske synsvinkel under titlen Jazzen og dens Problemer, 1946. Disse bøger er pionerarbejder i formidlingen af jazzmusikken. En del af de kunstneriske principper og æstetiske kriterier som blev ledende i Møller Kristensens virksomhed er allerede formuleret i disse skrifter. Efter embedseksamen 1932 blev Møller Kristensen kastet ud i en tyveårig freelance tilværelse. Selv om han allerede i 30erne fik en position som videnskabsmand så var grundlaget for hans eksistens og virksomhed i disse år det aktuelle engagement i musikken, først og fremmest som musikanmelder ved Ekstrabladet 1933-38.

Endvidere redigerede han det første danske jazztidsskrift, h.o.t., 1934-35. Siden 1932 havde Møller Kristensen samarbejdet med komponisten Bernhard Christensen om de såkaldte jazzoratorier som blev banebrydende inden for jazzpædagogikken. Møller Kristensen skrev teksterne til De 24 Timer, 1932, Trompetkvadet, 1934, Skolen paa Ho'det, 1935, Livet er en Drøm, 1936 m.fl. Det frugtbare samarbejde blev senere hen fortsat og omfatter bl.a. nogle indtagende børnesange; 1937 var han blevet timelærer ved det reformpædagogiske Kursus for småbørnspædagoger. Som visedigter havde han fået sit navn slået 20. årh., 1967-68.

Møller Kristensen blev 1953 professor i nordisk litteratur ved Århus Universitet, 1964-79 var han professor ved Københavns universitet.

Til undervisningsbrug har han foretaget nogle af de mest anvendte litteraturudvalg. Sammen med Mogens Brøndsted skrev han Danmarks litteratur fra oldtiden til nutiden I–II, 1963. Møller Kristensens pædagogiske interesser og aktiviteter står i sammenhæng med hans kulturpolitiske engagement der bl.a. placerede ham som formand for Statens kunstfonds litterære udvalg 1974-77. Forholdet mellem folket og kulturen er en central problematik i Møller Kristensens vidtspændende videnskabelige produktion, som indeholder væsentlige bidrag til belysning af de forskellige litterære aspekter heraf. I sin forståelse af litteraturens sociale bundethed har han foregrebet den faglige udvikling inden for dansk litteraturhistorie, hvis faser hans forfatterskab i andre henseender følger i hovedtræk. Få andre har opnået en så stor indflydelse og almindelig anerkendelse i og uden for faget som Møller Kristensen. I sit virke for den litteraturhistoriske tradition har han tillige banet vejen for andre synsmåder og nye problemstillinger. Blandt hans øvrige værker kan nævnes Den store generation, 1974, Den kødelige rationalisme, 1979, og Georg Brandes : kritikeren, liberalisten, humanisten, 1980. I udlandet er Møller Kristensen bl.a. kendt for forelæsningsrækken Literary sociology, 1975. Dansk litteratur 1918-1950 blev oversat til russisk 1963. 1961 blev Møller Kristensen medlem af Det danske akademi, 1967 af Det norske vitenskaps akademi. 1970 modtog han Georg Brandes-prisen, 1981 H.C. Andersenlegatet.

Familie

Sven Møller Kristensen blev født i Darum. Forældre: sognepræst Jens Møller Kristensen (1870-1952) og Berta Alvilda Overgaard (1873-1945). Gift 29.12.1937 i Engum med børnehavelærer Mette Johanne Nielsen, født 28.8. 1912 i Velling, død 5.1.1994, d. af gårdejer Niels Hahne Nielsen (1882-1954) og Axelline Nielsen (1888-1960).

Ikonografi

Tegn. af K. Lollesgaard (Kgl.bibl.). Tegn. af Hans Bendix. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Københavns universitet nov.1938 207. Sven Møller Kristensen: Den kødelige rationalisme, 1979 216-31. – F.J. Billeskov Jansen i Gads da. mag., 1942 220-28. Volmer Dissing i Danske digtere i det 20. årh. II, 1955 447-49. Alex Bolckmans i Sven Møller Kristensen: Literary sociology, Brügge 1975 7-11. Lit. og samf. i mellemkrigstiden, red. Carl Erik Bay og John Chr. Jørgensen, 1979 7-31. Mogens Brøndsted i Københavns universitet 1479-1979, red. Sv. Ellehøj IX, 1979 især 76-78.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig