Svenning Rytter

Svenning Rytter, Svenning Krag Nielsen Rytter, 19.1.1875-7.9.1957, justitsminister, byretspræsident. Født i Veddum, Skelund sg., Ålborg amt, død i Kbh., begravet på Frbg. ældre kgd. R. kom fra en himmerlandsk bondeslægt med stejle personligheder og stridige viljer. En farbror var yderliggående radikal, R.s far en estrupsk højrebonde der med et særlig jysk lune lod bedækningspengene fra sin jyske hingst gå til Kbh.s befæstning. R. selv var sikker på egen dømmeevne og udholdende i kamp for at få sine synspunkter anerkendt og gennemført. Han blev student fra Ålborg katedralskole 1894, cand.jur. 1900, var juridisk manuduktør, usædvanligt søgt og anset, 1900–11, sagførerfuldmægtig i Kbh. 1901–04, assistent ved juridisk laboratorium 1903–10 og ansat i justitsministeriet 1904–11. Derfra gik karrieren til amtmand over Færøerne hvor han straks viste sin beslutsomhed og energi ved at få ryddet op i sager der havde ligget i årevis. Under første verdenskrig gjorde han en stor indsats for øernes vareforsyning. I den fremvoksende spænding mellem sambandspartiet der ville bevare det bestående forhold mellem Færøerne og Danmark og selvstyrepartiet der krævede en friere stilling for Færøerne end den øerne havde som dansk amt tog R. ud fra sin stærke følelse af rigsfællesskabets berettigelse parti for sambandspartiet. Det medførte adskillige kontroverser mellem ham og statsminister C. Th. Zahle og det radikale venstre hvis folketingsgruppe selvstyrepartiets folketingsmand stod i valgforbund med.

Marts 1918 kulminerede striden mellem R. og Zahle på et ret underordnet principspørgsmål om R. som amtmand var forpligtet til at give selvstyrepartiet en afskrift af en pressemeddelelse, udsendt i Danmark af Zahle, hvori udtryktes ønske om valg af en selvstyremand ved de forestående folke- og lagtingsvalg. Venstre tog sagen op i landstinget, hvor et flertal misbilligede Zahles handlemåde- R. tog sin afsked i protest, blev assessor i overretten i Kbh. og 1919 dommer i østre landsret. Han der ikke tidligere havde beskæftiget sig med politik, tog nu mod tilbud fra venstre om opstilling i Maribo amt april 1920, opnåede valg og indtrådte 5.5 som justitsminister i regeringen Niels Neergaard. Han blev en myndig og bestemt minister der sommeren 1920 ved politimæssig indsats fik gjort ende på strejker og uroligheder der var fulgt efter påskekrisen. I det hele viste han sine store administrative evner i det omfattende lovgivningsarbejde der forestod i forbindelse med Sønderjyllands genforening. Derimod var han svagere i situationer hvor der krævedes parlamentarisk kunnen og behændighed. Hans stejlhed kunne her volde ham vanskeligheder. Han gik af som minister april 1924 sammen med den øvrige regering, blev 1926 byretspræsident i Kbh., indtrådte som justitsminister i regeringen Th. Madsen-Mygdal 14.12.1926 og afsluttede sin ministergerning med regeringens afgang 29.4.1929. Han var derefter byretspræsident til 1945. Ved folketingsvalget 1929 genvalgtes han for tredje gang i Maribo amt, men afgav umiddelbart efter folketingsmandatet for at blive tingvalgt medlem af landstinget hvor han sad til 1947. Han var her en markant skikkelse med selvstændige, ofte ret konservative synspunkter. Karakteristisk var hans angreb mod undervisningsminister Jørgen Jørgensen 1938 for hans ligestilling af færøsk med dansk sonrundervisningssprog på Færøerne Efter besættelsen var R. en hård kritiker af retsopgøret der efter hans opfattelse krænkede grundlæggende retsprincipper. I Retsopgøret under og efter Besættelsen, 1953, samlede han sin kritik: Besættelsen var en art overenskomst mellem Danmark og Tyskland. Der bestod derfor ingen krigslignende tilstand mellem de to stater, og modstandskampen burde derfor ikke være sat i gang. Stikkerlikvideringerne krævede han undersøgt.