Thøger From, Thøger Dyssel From, 28.5.1744-21.3.1831, købmand. Født i Rødding, Nørlyng hrd, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Ass.). F. var en af de mange unge jyske handelsfolk der kom fattig til hovedstaden, men takket være egen dygtighed og en smule held grundlagde en stor og blomstrende forretning i Kbh. Efter at have stået i lære åbnede han sammen med Ole Aarestrup en selvstændig hørkræmmerforretning. Allerede 1778 blev man enige om at skilles, og 1794 etablerede F. sig i en købmandsgård i Rosenborggade. I de gode år omkring' århundredskiftet blomstrede forretningen, og han indtog en fremskudt plads inden for den københavnske handelsstand. Han blev valgt til formand for hørkræmmerlavet og sad i flere år i de 32 mænds forsamling.

Familie

Forældre: degn Bertram Jacobsen F. (1707-79) og Anne Catrine Henriks-datter (ca. 1703-1800). Gift 23.7.1779 i Kbh. (Frue) med Karen Hansdatter Schäffer, født 21.6.1749 i Kbh. (Frue), død 18.4.1830 sst. (Trin.) (gift 1. gang 1768 med hørkræmmer Hans Pedersen Svane, 1738-75), d. af hørkræmmer Hans Pedersen S. (ca.1701-75) og Anne Nielsdatter Triege (ca. 1721-58).

Ikonografi

Profilportræt.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Stamtvl. for T. F.s og hustrus fideikommis, 1912.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig