Thøger Nielsen

Thøger Nielsen, Thøger Harald Nielsen, 30.10.1919-5.9.1996, jurist, retshistoriker. Født i Birkerød. N. blev juridisk kandidat 1943. I 1947 blev han landsretssagfører, men deponerede sin beskikkelse idet han samme år blev udnævnt til docent i retsvidenskab ved Århus univ. 1951 erhvervede han den juridiske doktorgrad på afhandlingen Studier over ældre dansk Formueretspraksis. Et Bidrag til dansk Privatrets Historie i Tiden efter Chr. d. V's Danske Lov. I dette værk har N. som en af de første danske retshistorikere gennemgået højesterets doms- og voteringsprotokoller for størstedelen af 1700-tallet og har på dette grundlag formået at kaste et væsentligt nyt lys over retsudviklingen. Det der karakteriserer N. og som er skildret i en række vægtige retshistoriske afhandlinger er hans interesse for påvirknings-problemer såvel i forholdet mellem fremmed ret og dansk ret som ved forbindelsen mellem ældre ret og nyere ret. Denne problemstilling til hvis løsning der kræves stor historisk juridisk viden og videnskabelig fantasi har medført en række betydningsfulde afhandlinger fra N.s hånd omfattende mange af retssystemets forskellige discipliner. Specielt skal nævnes hans afhandling i anledning af højesterets 300 års jubilæum Belysning af rettergangsmåden, dommenes tilblivelse og beskaffenheden af sagerne (Højesteret 1661-1961) hvori der redegøres for en række retsplejeproblemer både for perioden før 1661 og for tiden frem til retsplejeloven af 1919. – N. blev udnævnt til professor ved Århus univ. 1952, og inspireret af langvarige studieophold ved Harvard Law School og University of California, Berkeley Law School (1952-53) optog han skatteretten som studieobjekt og lagde dermed grunden til en betydningsfuld pionergerning. Også skatteretten har sine klare påvirkningsproblemer hvortil kommer at N. netop i skatteretten så den klassiske konflikt mellem individ og kollektiv der har gjort ham til en aktiv deltager i den offentlige og faglige debat om disse og andre for samfundets udvikling så vigtige problemer. 1963 blev N. kaldet til professoratet i skatteret ved Kbh.s univ. Som leder af skatteretligt institut blev det hans opgave at opdyrke en for universitetet helt ny videnskabelig disciplin. N.s hovedværk fra 1965-1972 Indkomstbeskatning I–11 er den første egentlige videnskabelige analyse af dansk skatteret. Den er præget af N.s imponerende viden og hans forbilledlige evne til med sproglig præcision at udtrykke sig i skrift. Hans synspunkter er altid velafbalancerede og dikterede af det hensyn til borgernes retssikkerhed som må være grundlaget for enhver rimelig retsudvikling. Gennem dette værk og talrige artikler samt kommissionsarbejde har N. på afgørende måde påvirket dansk administrativ praksis og domspraksis på skatterettens område. 1979 trak N. sig tilbage fra professoratet. – N.s arbejdskraft og evner er også blevet udnyttet på internationalt plan som medlem af Conseil Européen de droit fiscai og Scientific Committee under International Fiscai Association, Bruxelles, som skandinavisk repræsentant for Selden Society, London, og på dansk og nordisk plan som medstifter af og bestyrelsesmedlem i Dansk skattevidenskabelig forening og Nordisk skattevidenskabeligt forskningsråd samt som medlem af og senere formand for selskabsskattekommissionen (1969-1980). – N. modtog 1947 den Anders Sandøe Ørstedske prismedalje og blev 1980 optaget som medlem af videnskabernes selskab.