Th. Otto Kornerup

Th. Otto Kornerup, Thorvald Otto Kornerup, 11.3.1864-20.12.1938, postmester, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Roskilde. K. blev student 1881 fra Bokkenheusers kursus og cand.polit. 1885, hvorefter han begyndte sin overordentlig mangesidige virksomhed som assistent i det statistiske departement 1886–87. Efter at have beklædt en række hverv, bl.a. som redaktør af Vejle Amts Avis 1887–88, assistent i sparekasseinspektoratet og i generaldirektoratet for postvæsenet og fuldmægtig i sygekasseinspektoratet (1892–1901), blev han 1901 postmester i Hjørring for over Holbæk at avancere til postmesterembedet på Frbg. som han beklædte 1916–28. 1904–07 var han desuden formand for Postmesterforeningen. Ved siden af sin embedsmandsgerning har K. udøvet en ret omfattende videnskabelig forfattervirksomhed der strækker sig over statistiske, historiske, naturvidenskabelige og akustiske områder. Han har bl.a. udgivet Oversigt over Meddelelser om Grønland 1876–1926, 1926, kritiske artikler om forholdstalsvalgmåden der resulterede i den af ham 1920 angivne metode, som beror på en division af stemmetallene på de forskellige lister med differensrækken 2, 5, 8, 11, 14 osv., hvor første nævner er 2, de øvrige stadig 3 større, afhandlinger om et kunstsprog, om postale emner, bl.a. forslag til forbedring af postgangen, og 1918 en artikel der gik ud på en reform af den gregorianske kalender.

Hans navn som videnskabelig forfatter er dog i første række knyttet til hans 1882 påbegyndte akustiske undersøgelser der nævnte år for første gang fik offentligt udtryk i Tidsskrift for Fysik og Kemi og senere fortsattes i en række andre arbejder, Hochteilung der Oktave, 1930, Acoustic methods of work, 1934, Acoustique-théorique, 1934 og Das goldene Tonsystem als Fundament der theoretischen Akustik, 1935. K.s akustiske værker drejer sig i det væsentlige om tonesystemer. For at få en værdimåler over for de forskellige systemer der skulle afløse det hævdvundne 12-tonesystem, fx 19-, 24- og 31-tonesystemet, konstruerede K. det såkaldte "stabile (gyldne) Tonesystem", uendeligt i toneantal og altså ikke bundet til nogen temperatur. Ud fra sit "stabile" system kom K. til det resultat, at 19-tonesystemet ville være for mangelfuldt, da kvinten er for lav, mens 24-tonesystemet var uanvendeligt. Man må da fastholde 12-tonesystemet, da det er nemmest at gennemføre i praksis for sang og strygeinstrumenter, men "anvende 31-Tonesystemet paa Instrumenter, hvis man vil opnaa en finere Intonation ved Transponering af Tone-Intervaller". Overgangen til det sidste system vil dog betyde en revolution inden for vor hele bestand af musikinstrumenter, hvilket muligvis gør tanken om en gennemførelse af det noget problematisk.