Theodor Dybdal, 5.1.1856-13.3.1939, borgmester, politidirektør. Født i Vorbasse, død i Kbh. (Frederiks), begravet sst. (Vestre). Efter præliminæreksamen 1871 blev D. privat dimitteret til universitetet 1874 og tog juridisk embedseksamen 1879. 1879-81 var han sagførerfuldmægtig i Nykøbing F., 1883 blev han assistent i indenrigsministeriet og 1894 fuldmægtig. 20.12.1897 blev han valgt til borgmester for Kbh.s magistrats 1. afdeling (skolesager m.v.) med støtte fra borgerrepræsentationens højrefløj. Hans stærkeste modkandidat var den moderne orienterede pædagog, skolebestyrer, dr. phil. S. L. Tuxen der støttedes af forsamlingens venstrefløj. En af den nyvalgte borgmesters vigtigste opgaver var som medlem af skoledirektionen at få reformeret det københavnske skolevæsen hvis tilstand nærmede sig det kaotiske. Det fik han da også gjort, men i langsomt tempo. Et vigtigt led heri var bestemmelsen fra 1908 om at der skulle oprettes en kommunal mellemskole der ydede gratis undervisning til de elever der bestod en optagelsesprøve. Kommunen skulle endvidere afholde udgifterne for de elever der derfra gik over i realafdelingen eller gymnasiet. Fra 1915 omdannedes alle kommunens skoler til friskoler, således at det gamle skel mellem betalingsskoler og friskoler slettedes. Inden for kirkegårdsvæsenet, der også hørte under mag. 1. afd., skete der det at Bispebjerg kirkegård blev taget i brug 1903. Det derværende krematorium der var blevet bygget af en privat forening blev overtaget af kommunen 1912. Inden for politiets og fængselsvæsenets områder der også hørte under D.s afdeling skete der bygningsmæssige forbedringer, bl.a. opførtes en ny politigård. 1901 oprettedes rådhusmuseet (senere Københavns bymuseum) og kommunen ydede i D.s borgmestertid støtte til opførelsen af bygningen til Den Hirschsprungske samling (1908-11). – Efter at loven af 8.5.1917 havde bestemt at magistratens medlemmer skal vælges efter forholdstalsvalg, måtte D. fratræde 7.6.1917 idet den borgerlige gruppe ikke ville støtte hans genvalg. Allerede få måneder efter blev han imidlertid udnævnt til politidirektør i Kbh., et embede han beklædte indtil 1926. Han fik moderniseret polititjenesten der nu i betydeligt omfang tog mekaniske hjælpemidler i anvendelse (telefonskabe i gaderne, motoriserede udrykninger m.v.), medens patruljetjenesten indskrænkedes. D.s forhold til personalets organisationer var køligt. – D. havde mange filantropiske interesser. Han var bl.a. med i ledelsen af Kbh.s understøttelsesforening, Foreningen til forvildede unge pigers frelse, Foreningen til lærerinders understøttelse og Kbh.s social-filantropiske selskab til afhjælpning af bolignøden. Han var medlem af bestyrelsen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn og for Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd. – Etatsråd 1898.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Sennels, Peter Christian Andersen D. (1807-82) og Elise Marie Mettine Christensen (1826-1916). Gift 17.7.1891 i Odense (Skt. Knuds) med Alma Grove Rasmussen, født 7.4.1871 i Skærbæk, død 23.2.1951 i Kbh., d. af apoteker, sidst på Frbg., Peter Carl Immanuel Christoffer G.-R. (1843-1917) og Ida Magdalene Margrethe Bennetzen (1849-1940). – Far til Bodil D.

Udnævnelser

R. 1900. DM. 1911. K.2 1917. K.1 1926.

Ikonografi

Mal. af N. V. Dorph 1920 (Kbh. rådhus) og 1924 (Politigården, Kbh.). Foto.

Bibliografi

III. tid. 1897-98 239f. Marius Krogh i Vagten, 1926 nr. 2 lf. Chr. Axel Jensen: Kbh.s bymuseum i et halvt sekel 1901-1951, 1951. Kbh.s bystyre gennem 300 år II, ved Poul Møller, 1967. [Carl Aage Redlich]: Kbh.s politiforen. 1898-1973, 1973 19. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig