Theodor Georg Schlanbusch, 29.6.1756-13.8.1829, amtmand. Født på Ejdsvold, død i Rendsborg, begravet sst. S. besøgte først Sorø akademi og studerede derefter ved universitetet hvor han 1779 tog juridisk eksamen. Ved Ove Høegh-Guldbergs og enkedronningens hjælp blev han ansat som kammerjunker hos kronprins Frederik, og da denne mærkede, at han kunne stole på S., indviede han ham i sine planer om ved passende lejlighed at overtage regeringen og skyde kabinetsregeringen til side. S. blev stærkt grebet af de muligheder som denne plans heldige gennemførelse kunne betyde for ham selv, og han besluttede at forlade det Guldbergske parti. Med stor iver drev han i årene efter 1781 forberedende forhandlinger med forskellige personer. Under foregivende af, at hans svage helbred nødvendiggjorde en baderejse til Pyrmont fik han pas til en udenlandsrejse, og på denne opsøgte han A. P. Bernstorff på hans gods Dreilützow og indviede ham i kronprinsens planer. Bernstorff der med glæde hørte om prinsens ønsker, tilrådede en forsigtig fremfærd fra de sammensvornes side, hvilket slet ikke passede for S.s fremfusende karakter. Da S. var kommet tilbage til Kbh. kunne han glæde kronprinsen med tilsagnet om Bernstorffs støtte, men samtidig arbejdede han videre med sine egne planer om fremskyndelsen af kuppet. Kronprinsen lod sig dog ikke forlede til nogen overilet handling, og da planerne endelig blev ført igennem, var S. ikke til stede i Kbh. 1783 modtog han udnævnelse til assessor i den norske overhofret, en stilling han dog aldrig tiltrådte, og drog derefter til Frankrig. Selv om S. ikke spillede nogen personlig rolle ved begivenhederne omkring statsrådsmødet 14.4.1784, må hans betydning dog ikke undervurderes. For flere af de personer, som havde deltaget i forberedelsen af regeringsskiftet, stod han som den egentlige ophavsmand, og Ludvig Reventlow (1751–1801) lagde sin bror Christian Ditlev (Reventlow, 1748–1827) alvorligt på sinde at gøre noget for S., thi "der Kronprintz hat ihm im Grunde doch Alles zu verdanken". S. modtog da også sin løn i form af udnævnelse 1784 til overordentlig gesandt ved det sicilianske hof, og 1789 blev han amtmand i Rendsborg. I denne stilling interesserede han sig navnlig for erhvervsøkonomiske spørgsmål, og han indgav forslag om oprettelsen af udsalgssteder for indenlandske varer langs den slesvig-holstenske kanal. Forslaget stødte dog på overvældende modstand fra forskellig side, men S. opnåede 1804 en udnævnelse til kommerceintendant med en årlig løn af 400 rdl. Ved siden af sin embedsgerning dyrkede S. sine litterære interesser, og han efterlod sig ved sin død et righoldigt bibliotek. – Kammerherre 1784. Gehejmekonferensråd 1813. Rang i 1. klasse nr. 11 1826, nr. 10 1828.

Familie

Forældre: jagtjunker Friedrich Leegaard S. til Ejdsvold (1717–81, gift 2. gang 1763 med Margaretha Sophie Sehested, 1719–83) og Margrethe Lovise Stuckenbroch (død 1762). Gift 5.2.1785 på Løvenborg med Margaretha Sophie Sehested, født 12.7.1758 i Nannestad, Norge, død 20.8.1838 i Glückstadt, d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Frantz Vilhelm S. (1722–87, gift 2. gang 1776 med Christine (Stincken) Meincke, 1742–1828) og Anne Barbara Løvenskiold (1735–74).

Udnævnelser

Hv.R. 1803. DM. 1815.

Ikonografi

Silhouet.

Bibliografi

Regeringsskiftet 1784, udg. A. D. Jørgensen, 1888. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-VII, 1895–1906. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis III, 1913. – Fr. T. Salicath: Familien v. Schlanbusch, Bergen 1892 27. Carl Bernhard i III. tid. 26.4.1868. Axel Linvald: Kronprins Frederik og hans regering, 1923 (fot. optr. 1978) 334f. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952 265.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig