Thorkild Jacobsen

Artikelstart

Thorkild Jacobsen, Thorkild Peter Rudolph Jacobsen, 7.6.1904-2.5.1993, assyriolog. Født i Kbh. (Sundby sg.), død i USA. J. blev student fra Metropolitanskolen 1922 og mag.art. fra Kbh.s univ. 1927. Allerede i sin gymnasietid havde han fulgt undervisning i assyrisk på universitetet. Efter at være blevet immatrikuleret påbegyndte han studiet af assyriologi hos Otto Ravn. I maj 1927 vedtog det filosofiske fakultet de krav til en magisterkonferens i semitisk filologi med assyrisk-babylonsk som hovedfag der gjorde det muligt for J. at blive den første magister i Danmark inden for denne videnskabsgren. Straks efter absolveret konferens rejste J. til USA som Scandinavian-American Foundation Fellow; han blev med det samme knyttet til det navnkundige Oriental Institute ved University of Chicago og der ansat som assyriolog ved dettes ekspedition til Iraq (1929–37). J. kom derved ind i et nært samarbejde med fremtrædende arkæologer som Frankfort og Seton Lloyd; 1932–33 ledede J. selv udgravningen af Sankerib's akvædukt ved Jerwan i nærheden af Ninives ruiner. 1935–37 forestod han ligeledes de arkæologiske udgravninger som foranstaltedes af Oriental Institute ved Ishchali, et fundsted ved Diyala, en biflod til Tigris nordøst for Baghdad. – Fra 1937 fulgte udnævnelser ved University of Chicago (Assistant Professor, Associate Professor og Professor, efter det amerikanske system). J. var professor med alt hvad dette indebar, ved University of Chicago 1946–62. I perioden 1946–48 var J. direktør for Oriental Institute og samtidig Dean, Division of the Humanities, Univ. of Chicago; 1957-82 forestod han de vigtige undersøgelser som er blevet kendt under betegnelsen Diyala Basin Archaeological Project. J. var desuden den egentlige initiativtager til de genoptagne amerikanske udgravninger af den gamle sumeriske hellige by Nippur. Han var derudover medredaktør af det stort anlagte ordbogsarbejde, The Chicago Assyrian Dictionary indtil han 1962 modtog en kaldelse til Harvard University som professor i assyriologi. Dette universitet tildelte ham 1963 æresgraden M.A.h.c.; han virkede der indtil han gik af som hæderkronet emeritus der fortsat virker som en af de førende inden for sin videnskab.

1944 besluttede J. sig til at antage amerikansk statsborgerskab. Han var således fremdeles dansk statsborger, da han 1939 erhvervede den filosofiske doktorgrad ved Kbh.s univ. med sin afhandling om den sumeriske kongeliste (The Sumerian King List, The Oriental Inst. of the Univ. of Chicago, Assyriological Studies XI), et værk der siden sin fremkomst har stået som mønster for filologisk, kildekritisk fremlæggelse, parret med dyb historisk indsigt, af et højst kompliceret tekstmateriale. J. har været medredaktør af to centrale videnskabelige tidsskrifter, Journal of Cuneiform Studies og Journal of Near Eastern Studies. 1970 udgav J.s medarbejder og efterfølger ved Harvard, William L. Moran, under titlen Toward the Image of Tammuz and Other Essays on Mesopotamian History and Culture, en samling af J.s mest banebrydende afhandlinger tillige med en komplet bibliografi omfattende hans bøger, artikler og anmeldelser. Man ser heraf hvor usædvanlig alsidigt J.s forfatterskab har været: hverken arkæologiske, lingvistiske eller religionshistoriske spørgsmål har været ham fremmede, ligesom han har vist sig som en fremragende tekstudgiver og -kommentator. De sociale, retslige og politiske institutioner, især i de tidlige perioder af den mesopotamiske kultur, har han gjort til genstand for banebrydende undersøgelser. Som oversætter af sumerisk lyrik og af episk-mytiske tekster har han vist sig som en sand mester med en indlevelse som dog aldrig har ført til blot gendigtning, men holdt sig strengt til originalteksternes mening, således fx i Most Ancient Verse som han udgav sammen med ægyptologen John A. Wilson (Chicago, 1963). I mange år savnedes en moderne fremstilling af de mesopotamiske religiøse systemer; dette behov tilgodeså J. med sin syntese af mange års beskæftigelse med disse emner i bogen The Treasures of Darkness. A History of Mesopotamian Religion (New Haven, London 1976). En række forelæsninger som J. 1978 holdt ved Kbh.s univ. foreligger trykt under titlen Mesopotamiske urtidssagn. – 1974 hædredes J. på sin halvfjerdsårsdag med et festskrift Sumerological Studies in Honour of Thorkild Jacobsen (University of Chicago, Assyriological Studies XX) med bidrag af kolleger og elever fra mange lande. J. har i over fyrre år været og er fremdeles en af de allermest fremtrædende videnskabsmænd inden for assyriologien og sumerologien. Han har været korresponderende medlem af Societas Orientalis Fennica siden 1949, siden 1952 medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab og siden 1962 medlem af Deutsches Archäologisches Institut og af The American Philosophical Society. Han er desuden en meget benyttet gæsteforelæser ved talrige amerikanske universiteter og har uddannet en lang række elever som har nydt godt af hans legendariske lærdom og alsidighed. Få har i dette århundrede betydet mere for udforskningen af oldtidens mesopotamiske kultur.

Familie

Forældre: ingeniør, senere professor ved Polyteknisk læreanstalt Christian Lauritz J. (1873–1913) og Gerda Marie Jensen (1881–1948). Gift 1. gang 16.9.1927 med Rigmor Schroll, født 26.1.1902 i Odense, død 1947, d. af læge Gustav S. (død 1930) og Elisabeth Gøtzsche (død 1970). Gift 2. gang 11.8.1949 med Joanne Poole, født 29.11.1908 i Caldicot, England, død 1964, d. af James P. og Mary Jane Fougére. Gift 3. gang 21.6.1966 i Cambridge, Mass., USA, med departmental secretary Katryna H. Parmenter, født 12.5.1925 i Boston, Mass. (gift 1. gang 12.5.1945 med byplanlægger Thomas Hadley Jr., død 1964), d. af læge Derric C. P. (1896–1959) og Caroline Standisch Weed (1898–1967).

Bibliografi

Bibliografi i T. J.: Toward the image of Tammuz and other essays on Mesopotamian history and culture, Cambridge, Mass. 1970. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1939 171f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig