Thorkild Jensen

Thorkild Jensen, Thorkild Jens Peter Heinrich Jensen, 4.6.1888-25.8.1947, skoledirektør. Født i Kbh. (Johs.), død på kommunehospitalet sst., begravet sst. (Ass.). J. voksede op på Nørrebro og bevarede hele livet en nær kontakt med dette miljø. Han gik på De forenede kirkeskoler, blev dimitteret fra Blågård seminarium 1909 og ansat ved Københavns skolevæsen fra 1910, fastansat fra 1914. J. blev skoleinspektør ved Havremarken skole 1929, viceskoledirektør 1932 og var fra 1933 til sin død skoledirektør i København.

J. blev kendt blandt Københavns lærere allerede 1917 da han krævede løn til fortsættelseskursernes lærere, også for de måneder hvor kurserne var lukkede pga. kulmangel. Han var formand for Københavns kommunelærerforening fra 1922–28, valgt på et tidspunkt hvor foreningen var splittet og svækket på lønspørgsmål. J., der var tilhænger af ligeløn med forsørgertillæg, gennemførte med stor dygtighed lønforhandlingerne og vandt pga. denne sejr og for sit solidariske forsvar af en uskyldig anklaget lærer den københavnske lærerstands hengivenhed.

J. blev skoledirektør på et tidspunkt hvor Kbh.s skolevæsen var inde i en udbygningsperiode, og han fortsatte med stor flid og administrativ dygtighed dette arbejde. I de samme år blev styrelsesforholdene – med tilsynsloven af 1933 – ændret, og en ny samarbejdspraksis med en folkevalgt skoledirektion, forældreråd, lærerråd og fælleslærerråd skulle etableres. J. havde til tider vanskeligheder med de folkevalgte. I Nordentoft-sagen, hvor J. krævede I. M. Nordentofts afgang, blev forholdet mellem ham og de socialdemokratiske repræsentanter så tilspidset, af J. meldte sig ud af partiet. J. havde været dette partis borgerrepræsentant fra 1929–33.

J. havde et konservativt skolesyn, som han til dels formulerede i Skoletanker, 1937. Han var desuden stærkt skeptisk over for tidens reformpædagogiske strømninger og gik derfor ind for at de frie klasser i Vanløse blev lukket i 1928, han fastholdt at legemlig revselse burde bevares i 1934, og hævdede i 1937 at seksualoplysning var hjemmets og ikke skolens opgave. J.s faste og til tider udprægede synspunkter og impulsive udtalelser udløste tit ret heftig debat.