Thyra Jensen, Thyra Margrethe Marie Kirstine Jensen, 11.10.1865-1.5.1949, forfatter. Født i Sillerup, Fjelsted sg. ved Haderslev, død i Hillerød, begravet Sakskøbing kgd. J. var ældst af en søskendeflok på otte. Hun gik i skole hos sin far, fik desuden privatundervisning i hjemmet og hos sin onkel, præsten Anton Bay. Som 17-årig kom hun på Æbeltoft højskole hvor hendes senere svigerforældre var forstanderpar. Nanna Jensen var meget dygtig til håndarbejde og i J. fandt hun en yderst lærevillig elev. 1887 fik J. uddannelse i sygepleje på Horsens sygehus og 1895–1904 var hun konsulent for håndarbejdsundervisningen ved højskolerne. 1904–08 blev hun som en af de første kvinder medlem af et offentligt udvalg. Dette kirkelige udvalg skulle bl. a. udtale sig om indførelse af tvungent borgerligt ægteskab, et spørgsmål Dansk kvindesamfund var stærkt interesseret i på grund af vielsesritualets ord om hustruens underdanighed. I udvalget sagde J., at efter hendes overbevisning var flertallet af danske kvinder modstandere af tvungen borgerlig vielse og det gav anledning til en omfattende diskussion i DKs blad. – J. blev i øvrigt 1909–12 formand for DKs kreds i Sakskøbing og sin interesse for kvindeuddannelse viste hun ved i årene 1918–22 at holde sommerkurser i sit hjem for unge piger.

Det er imidlertid som folkelig forfatter J. blev kendt i vide kredse. Hun debuterede 1892 i Vendsyssel Tidende med skitsen Moder og var snart en flittig bidragyder til forskellige ugeblade. 1901 kom hendes første bog, børnebogen En lille Historie om de fire smaa Piger og senere fulgte endnu et par børnebøger. For voksne skrev hun 1902 fortællingen "Musen". Virkelighedsbillede og desuden mange småfortællinger, hvoraf en del senere blev samlet og udkom i bogform. Sin interesse for kvindespørgsmål bevarede hun og var således 1909–12 redaktør af Kvindernes Almanak. Hendes mest værdifulde indsats som forfatter er en række historisk-biografiske bøger hvoraf den første udkom 1915 og skildrede svigermoderen: En dansk Præstekones Historie. Nanna Jensen, f. Bojsen. 1922 fulgte Constance Leth. Grundtvigs Ungdomskærlighed der blev hendes største publikumssucces og udkom i forøget og omarbejdet 3. udgave 1941 med undertitlen Fruen på Egeløkke. Blandt bøger af denne kategori findes også Fra gamle Præstegaarde I-II 1930 og 31, Kvinder i Grundtvigs Liv, 1934 og Bispinde Nanna Boisen, født Anna Nannestad, 1935. Gennem sin stærke tilknytning til grundtvigske kredse havde J. adgang til både skriftlige og mundtlige kilder som hun byggede størsteparten af denne del af forfatterskabet på. Hun genfortalte det historisk-biografiske stof i en fængslende og medrivende, ofte novellistisk form. Hele forfatterskabet er præget af en letflydende pen, følsomhed og evnen til at fortælle en historie. – Lige fra sin barndom havde J. været optaget af det sønderjyske spørgsmål, og i sin alderdom blev hun redaktør af Slesvigske Kvinders Julebog 1936–48, hvori hun også selv skrev. Overskuddet fra bogen gik til hjælpearbejde i Sydslesvig og J. blev udnævnt til æresmedlem af Sydslesvigsk kvindeforening.

Familie

Forældre: lærer, sidst i Yding, Jørgen Pedersen Lauesgaard (1838–1933) og Laura Thalia Bay (1839–1920). Gift 23.5.1889 i Yding med cand.teol., personel kapellan i Ølgod, senere sognepræst, sidst i Søllested Frederik (Frede) Engelhardt Bojsen J., født 17.11.1861 på Hindholm højskole, Førslev sg., Sorø amt, død 23.3.1946 i Hillerød, s. af højskolebestyrer, senere sognepræst N. J. J. (1821–97) og Nanna C. Boisen (1835–94).

Ikonografi

Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1931. Foto.

Bibliografi

T.J. i Højskolebl., 1928 435–42; 1930 215–20. Samme: Fra gamle præstegårde I-II, 1930–31. – Arkiv for genealogi og heraldik, 1908–19 101f (slægten). Astrid Hostrup i Højskolebl., 1949 586–88.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig