Tormod Jørgensen

Tormod Jørgensen, Ansgar Tormod Jørgensen, 21.4.1876-2.10.1947, højskoleforstander. Født i Høng, Finderup sg, død i Brønshøj, begravet i Finderup. J. blev student 1894 (Odense) og cand.mag. i historie 1901. 1901–02 rejste han i Finland og knyttedes derefter som lærer til faderens højskole i Høng. 1909 blev han dennes medforstander og 1912 eneforstander. J. stillede sig i Den glade Kristendom og Skolen i Soer, 1915, kritisk over for de fremherskende tendenser i samtidens grundtvigske højskoleverden og han stræbte efter, bl.a. med oprettelse af en udvidet afdeling på skolen 1914, at realisere de oprindelige Sorøtanker. Det indebar således en åbning mod byerne og byungdommen, og han knyttede således Oluf Bertolt til skolen som lærer. J.s bestræbelser bar dog ikke frugt, og hertil kom at hans stillingtagen til dansk politik og grænsespørgsmålet omkring 1920 i nogen grad isolerede ham fra de kredse, hvorfra højskoleungdommen traditionelt rekrutteredes. Efter nogle vanskelige år i begyndelsen af 1920erne blev skolen 1925 overtaget af De samvirkende sjællandske husmandsforeninger og skolen fremover drevet som husmandsskole. J. fortsatte som forstander til 1935. Han var desuden lærer ved og medejer af de forskellige skoler der efterhånden opstod omkring folkehøjskolen: præliminærkursus 1902, mellemskole 1904 og studenterkursus 1913. 1912–35 var J. formand for det af faderen oprettede Høng børnehjem hvis historie han skrev i Høng Børnehjem 1891–1941, 1941. – Faderens indsats skildrede J. i Anders Jørgensens Erindringer, 1922, Husmandsrejsernes første Tiår, 1934 og Anders og Marie Jørgensen, 1938. Desuden har han skildret sider af husmandsbevægelsens og jordpolitikkens historie i biografien Jens Holdgaard, 1942, og den lidt perspektivløse, men stofmættede Statens Jordlovsudvalg 1919–44, 1944. Han skrev om Folketingsmand J. P. Nielsen og Sønderjylland, 1939, og s.m. Michael Jensen Bidrag til Finderup Sogns Historie, 1946. Hans mest ambitiøse indsats som historiker var dog den store biografi A. F. Tscheming, 1938, hvor han imidlertid ikke evnede at give et afrundet portræt af personen Tscherning, men som dog står som værdifuld introduktion til Tschernings synspunkter på dansk politik. J. skrev desuden adskillige artikler om nyere historiske emner og om Færøernes, Islands og Grønlands forhold.