Troels Fink, Troels Marstrand Trier Fink, 18.4.1912-26.10.1999, historiker. Troels Fink voksede op i Åbenrå et hjem der fik stærk indflydelse på hans senere virke både som historiker og i nationalpolitiske sammenhænge. Faderen, der også som arkitekt var nært knyttet til det nationale arbejde, var af gammel, nordslesvigsk bondeslægt og på mødrene side beslægtet med H. P. Hanssen, et slægtskab der stedse har spillet en rolle for Troels Fink. Gennem moderen, en datter af Ernst Trier på Vallekilde, kom han i kontakt med det danske højskolemiljø. 1930 blev Troels Fink student fra Åbenrå statsskole og 1936 cand.mag. fra Kbh.s univ. med historie som hovedfag og tysk som bifag. I studietiden deltog han i det socialhistoriske studiekredsarbejde ved Instituttet for historie og samfundsøkonomi og publicerede en mindre afhandling om J. L. Holstein-Ledreborg og det sociale spørgsmål 1872-90, en periode han senere vendte tilbage til. Han blev medlem af den kreds af unge historikere der i en vis opposition mod universitetsundervisningen oprettede Historikergruppen og var i en årrække et aktivt medlem af gruppen.

Efter eksamen knyttedes han 1936 som sekretær til den sønderjyske politiadjudantur der var oprettet året før. Frem til 1938 bidrog han væsentligt til dette organs opbygning og leverede en række af dets grundige indberetninger. Her lagdes grunden til Troels Finks intime kendskab til alle grænsepolitiske problemer, herunder det tyske mindretals virksomhed. Denne indsigt udnyttede han da han 1940-42 som sekretær for De sønderjyske danske samfund organiserede dette omfattende nationale forsvarsapparat sognevis i hele Sønderjylland. Hans organisationsevne, parret med det person- og lokalkendskab han udviklede var en forudsætning for dette arbejdes succes, og gav ham en træning som han siden kunne udnytte i andre sammenhænge. Sprængningen af Troels Finks hus i Århus april 1945 var en følge af den opmærksomhed hans virke havde tiltrukket sig på tysk side.

Troels Fink tog hurtigt et videnskabeligt arbejde med Sønderjyllands historie op. Det første vigtige resultat blev disputatsen 1941, Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770. Sin oprindelige plan om at klargøre de sønderjyske bønders sociale og økonomiske stilling umiddelbart før nationalitetskampens begyndelse havde Troels Fink måttet modificere, bl. a. fordi krigsudbruddet afskar forbindelsen til de tyske arkiver. Afhandlingen fik derved et i flere henseender snævert præg, men hævdede sig ved sin skildring af udskiftningens tekniske side og ved sine analyser af godsdriftens konsekvenser for fællesskabet og for udviklingen af de slesvigske bondetyper. Troels Fink fik ikke senere lejlighed til at fortsætte disse studier, men offentliggjorde 1955 i uændret form et af de arbejder han havde taget op i sammenhæng med disputatsemnet under titlen Økonomisk debat i Slesvig og Holsten mellem 1773 og 1807 belyst ved befolkningens ønsker og krav til regeringen (i Erhvervshist. årbog VII, 1955).

Disputatsen åbnede adgang til ansættelsen som lektor ved Århus universitet 1942, da flere års bestræbelser på at få etableret et sønderjysk institut endte med oprettelsen af et lektorat i Sønderjyllands historie. 1946 omdannedes lektoratet til et docentur i historie med særligt henblik på Sønderjyllands historie, og efter opslag og bedømmelse overtog Troels Fink docenturet der 1950 blev til et professorat med samme faglige forpligtelse. I et vel i det ydre gnidningsfrit, men køligt samarbejde delte Troels Fink den nyere historie med kollegaen C. O. Bøggild-Andersen og dækkede i praksis perioden efter 1789.

Et vigtigt hjælpemiddel ved arbejdet med Sønderjyllands historie, Vejledning i Studiet af Sønderjyllands Historie, udgav Troels Fink 1944 sammen med Johan Hvidtfeldt. Hans sønderjyske studier resulterede i øvrigt i disse år i afhandlinger hvor han dels tog kritisk stilling til påstanden om gottorperstyret som forudsætning for hjemmetysk-heden, dels gav den tidlige Ejderpolitik nyt perspektiv ved at vise dens afhængighed af de problemer som Holstens stilling i det tyske forbund medførte. Troels Finks afhandlinger har ofte udgangspunkt i eller er holdt som foredrag fordi han stedse har lagt vægt på den bredere formidling af de historiske resultater. 1943 afhjalp Troels Fink med sit Rids af Sønderjyllands historie det stærkt følte savn af en videnskabeligt forsvarlig, let tilgængelig oversigt over Sønderjyllands historie indtil 1920. Efter i et par radioforedrag o. 1950 at have behandlet landsdelen i mellemkrigstiden supplerede han 1955 ridset med en fremstilling af Sønderjylland siden genforeningen. De to bind udsendtes 1958 samlet i en tysk oversættelse, Geschichte des schleswigschen Grenzlandes, som har haft stor betydning som præsentation af en forsvarlig dansk Sønderjyllandshistorie for tyske historikere og et tysktalende publikum.

Troels Fink deltog energisk i opbygningen af det unge Århus universitet og af de institutioner som udvikledes i tilknytning til det. 1946 blev han medlem af den komité der forberedte oprettelsen af et erhvervsarkiv i Århus, og han kom til at spille en rolle i den hurtige udbygning af dette arkiv, siden 1959 som formand for dets bestyrelse. 1949 blev han dekan for det humanistiske fakultet og s.å. leder af journalistkursus ved Århus universitet, fra 1953 med titlen forstander. Han etablerede hurtigt et godt forhold til pressens organisationer og blev sjælen i den udvikling af journalistuddannelsen omfangs- og bygningsmæssigt der nu fandt sted. 1954 føjedes hertil et institut for presseforskning og samtidshistorie, og Troels Fink var med til at sikre overflytningen af Dansk pressemuseum og arkiv til Århus og få det bemandet med en videnskabelig medarbejder. Troels Fink spillede 1954 en vigtig rolle ved universitetets modtagelse af Sandbjerg gods som gave fra fru Ellen Dahl og blev Sandbjergs første administrator. Han søgte i den forbindelse, men uden held, at genoplive tanken om et sønderjysk institut. Også planerne om oprettelsen af det nye statskundskabsstudium nød godt af hans interesse og forhandlingsevner.

1948 blev Troels Fink formand for det daværende Jysk selskab for historie, sprog og litteratur og ledede selskabets overgang til at være et alment historisk selskab med tidsskriftet Historie som afløser af Jyske Samlinger og med en omfattende udgivervirksomhed. Han var formand til 1978. Også Historisk samfund for Sønderjylland har nydt godt af hans organisatoriske evner og sans for at skaffe de nødvendige midler. 1955 blev han medlem af samfundets bestyrelse og redaktionskomité der har ansvaret for den blomstrende publikationsvirksomhed. 1966 blev han samfundets formand og udnævntes ved sin afgang 1971 til æresmedlem. Medlemskabet af landeværnets kontrolkomité er på et andet felt vidnesbyrd om hans sønderjyske indsats. Jævnsides med denne aktivitet var Troels Fink udenrigsministeriets konsulent i slesvigske spørgsmål 1946-59, dvs. i en periode hvor grænseproblemerne var politisk brændende. Hans indsats, bl. a. deltog han i mindretalsforhandlingerne 1955, skabte respekt om ham i de vekslende regeringer. Da muligheden bød sig ønskede og fik han 1959 stillingen som dansk konsul i Flensborg med personlig titel af og rang som generalkonsul. Her ydede han en omfattende indsats som den danske stats repræsentant og den årvågne, medlevende iagttager af udviklingen på begge sider af grænsen i den periode da forholdene fandt et nyt og afspændt leje. Hans erfaring gav ham autoritet, men kunne vel også irritere dem der fandt ham for bundet af sit udgangspunkt i Åbenrå, men alligevel mod deres inderste ønske måtte bøje sig for hans sagkundskab og konsekvente opfattelse af tingene, navnlig da han sjældent selv antydede tvivl om sine synspunkters rigtighed. På Troels Finks initiativ oprettedes studieafdelingen v. Det danske centralbibliotek i Flensborg. Også på tysk side aftvang han respekt, bl.a. markeret ved overrækkelsen 1971 af byen Kiels kulturpris. S.å. fik han H. V. Clausens og Johan Ottesens legat til danskhedens fremme i Sønderjylland.

En foredragsrække i radioen blev 1958 til Fem foredrag om dansk udenrigspolitik efter 1864, og foredragenes linie fulgtes op i de to centrale værker Spillet om dansk neutralitet 1905-09, 1959, hvor Troels Fink bl.a. giver den første indgående analyse af de Lütkenske forhandlinger, og Ustabil balance. Dansk udenrigs- og forsvarspolitik 1894-1905, 1961. Værkerne bygger på omfattende studier i danske og fremmede arkiver, men er først og fremmest karakteriseret ved deres sammenkædning af udenrigs- og forsvarspolitikken og dermed deres konfrontation af de ydre og indre vilkår for sikkerhedspolitikken. I hundredåret for 1864 kom Otte foredrag om Danmarks krise 1863-64 der sammen med de udenrigspolitiske foredrag er oversat til Deutschland als Problem Danemarks, 1968 med et værdifuldt ekstra kapitel om mindretalsforhandlingerne 1955, baseret på Troels Finks egen viden om denne begivenhed der ellers er gemt i en fortrolig, ministeriel gråbog. I disse år udnyttedes Troels Fink flittigt som sagkyndig ved disputatser og besættelse af videnskabelige stillinger herhjemme og i det øvrige Norden. 1976 tog han sin afsked fra Flensborg og var til 1979 direktør for det nyoprettede Institut for grænseregionsforskning i Åbenrå som skylder ham sin tilblivelse. Her realiserede han omsider tanken om et sønderjysk institut, dog nu tilpasset grænselandets nye vilkår i en europæisk sammenhæng, men med fastholdelse af princippet om at hvert land må gøre sin egen indsats uden at gå på tværs af grænsen. Sin seneste forskning koncentrerede Troels Fink om genforeningen ved at gennemføre en ældre plan om en bred fremstilling af genforeningens historie. Trebindsværket Da Sønderjylland blev delt 1918-20 kom 1978-79. Her afslørede han de politiske spændinger omkring genforeningen og kombinerede den politiske analyse som trådte frem i de to udenrigspolitiske bøger med sin oprindelige interesse for centrale sønderjyske emner. 1986 fulgte tobindsværket Estruptidens politiske historie og endelig 1999 som det sidste værk, tobindsværket Båndene bandt : forbindelsen over Kongeåen 1864-1914. Som historiker havde Troels Fink sin styrke i den politiske og diplomatiske historie, og han satte sig spor som igangsætter og organisator af historisk forskning. Den ydre anerkendelse ligger i de mange tillidshverv og i hans medlemskab af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie, Videnskabernes selskab og Vetenskapssocieteten i Lund. Hans indflydelse på den danske politik omkring grænsen er uomtvistelig og navnlig udmøntet i råd til det nye sønderjyske amt om tilrettelæggelsen af samarbejdet med tyske instanser på den anden side af grænsen.

Troels Fink blev æresdoktor ved Odense universitet 1986. S.å. modtog han Rosenkjær-prisen.

Familie

Troels Fink blev født i Åbenrå; begravet på Mariebjerg kirkegård, Gentofte.

Forældre: arkitekt Jep Petersen F. (1882-1973) og Esther Trier (1881-1968). Gift 1. gang 20.4.1943 i Århus med Kirsten Holst-Knudsen, født 24.6.1913, død 11.6.1947 i Kbh. (Brønshøj), d. af landsretssagfører Carl H.-K. (1886-1956) og Rigmor Holm (1889-1955). Gift 2. gang 1.7.1952 i Århus (b. v.) med korrespondent Tinne Lunn, født 13.7.1929 i Gelsted, d. af major Ove L. (1901-80) og Else Kallenbach (1905-48). Gift 3. gang 21.12.1993 i Brønshøj m. Birte Tuxen, født 2.10.1917 i Kbh. (Trinitatis), (gift 1. gang m. læge Poul Dornonville de la Cour, 1904-76), d. af Henry Tuxen (1890-1966) og Inger Brun (1894-1962).

Udnævnelser

R. 1954. R.1 1962. K. 1975.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1941 137f. – Andr. Blinkenberg: Århus univ. 1928-1953, 1953. Århus univ. 1928-1978, red. Gustav Albeck, 1978 342-45 602-04 620-24.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig