Troels Lund

Troels Lund, 5.4.1802-5.5.1867, teatermaler. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). L. fik sin uddannelse på akademiet hvis sølvmedaljer han vandt. Efter flere gange forgæves at have bejlet til guldmedaljen blev han så nedtrykt at faderen til opmuntring lod ham rejse udenlands. Det var egentlig hans mening at blive historiemaler, men - rimeligvis efter G. F. Hetschs råd - besluttede han sig til at dyrke teatermaleriet, og navnlig den ene side af det, arkitekturfaget. Man anerkendte nu hans evner, og 1829 fik han kgl. understøttelse for to år til en rejse til Italien, en understøttelse der yderligere fornyedes to år til. Han fik mulighed for at arbejde under de bedste teatermalere i samtiden, i München Simon Quaglio, i Wien Joseph Platzer og i Milano Alessandro Sanquirico. Til sidst var han i to år elev hos den berømteste af dem alle, Pierre-Luc-Charles Cicéri, på operaen i Paris. En dekoration til Tryllefløjten han havde sendt hjem vandt behag, og da han 1833 vendte tilbage til Kbh. havde han heldet med sig. 1835 blev han medlem af akademiet, karakteristisk nok på en dekoration til balletten Valdemar der blev forevist akademiet på selve teatret. Efter at han i nogle sæsoner med held havde arbejdet ved teatret, fik han 1842 sammen med den talentfulde C. F. Christensen, hvis fag var landskabsmaleriet, fast ansættelse som maler af arkitekturdekorationer. Hans ansættelse der først og fremmest skyldtes Jonas Collin lod på at han tillige "naar Direktionen ønskede det, skulde assistere ved Theatermaskineriets Anordning". De to unge malere erstattede på en smuk måde den højt skattede A. Wallick, under hvis overopsyn de havde malet deres første dekorationer, og de virkede nu sammen til 1863 hvor L. blev afskediget. Ganske vist anså man ikke L. for at være fuldt så talentfuld som Christensen, men man anerkendte hans dygtighed, hans "Forstaaelse og Kjendskab til theatralsk Virkning". Han havde navnlig til at begynde med store successer med dekorationer som en gotisk riddersal i Valdemar, en tysk middelaldergade i Jødinden og Viborg domkirke og Riberhus slotsgård i Erik Menveds Barndom. Sammen med "Stadsconducteur" Henrik Grosch skabte L. Christiania theater 1835. Han var især aktiv med teatermaskineriet, fortæpper og bestanden af 12 standarddekorationer. Også på andre områder gjorde L. sig gældende; han var bl.a. fra 1849 medlem af borgerrepræsentationen.