Tyge Becker

Tyge Becker, Tyge Alexander Becker, 16.5.1812-9.11.1869, historisk og æstetisk forfatter. Født på Tirsbæk ved Vejle, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). Efter at være dimitteret fra Herlufsholm 1830 studerede B. i nogle år jura, men hans historiske og topografiske interesser som var udviklet under hans opvækst på gamle herresæder, tog snart overhånd og gav sig udslag i en betydelig litterær virksomhed. 1842 tog han magisterkonferens i historie. 1839–51 redigerede han måneds-, senere kvartalsskriftet Orion som han i de første år fyldte med oversatte og bearbejdede afhandlinger om geografiske og verdenshistoriske emner, men senere i højere grad med stof fra Danmarks historie og topografi. På rejser rundt i landet skaffede han meget ukendt materiale til veje, i 1845 således håndskriftsamlingen på Ledreborg som man troede var gået tabt. I udlandet var han kun en enkelt gang, nemlig da han 1843–44 for offentlig støtte berejste det østlige Tyskland. 1844–56 udkom han hans hovedværk inden for den historiske topografi Prospecter af danske Herregaarde (fot. optr. 1976) som han udgav sammen med landskabsmaleren F. Richardt. I sine bedste arbejder kunne hans fantasi og kombinationsevne føre ham ind på frugtbare kulturhistoriske synspunkter, og i hans studier over herregårdene og deres beboere havde sociale og økonomiske forhold en mere fremtrædende plads end almindeligt i samtidens historiske litteratur. Hans historiske arbejder fik en ikke ubetydelig folkelig udbredelse; derimod blev han mødt med kritik af fagfolk der hæftede sig ved hans arbejders formelle mangler, hans tilfældige kildebenyttelse og mangelfulde metode. Og det skadede hans omdømme at han skrev populære bidrag til folkekalendere o.lign. Kritikken og hele den forbeholdenhed med hvilken han mødtes ikke alene hos historikerne men hos hele den nationalliberale intelligens skyldtes dog i nok så høj grad hans forbindelser med adelen og magthaverne i Christian VIIIs tid. Det vakte stærk kritik da han 1845 uventet udnævntes til chef med forholdsvis meget høj gage for det nye "Historisk-genealogisk Arkiv" der skulle lede indsamlingen af historiske håndskrifter landet over hvad der opfattedes som et indgreb i gehejmearkivets virksomhed. Ved administrationens omdannelse 1849 inddroges embedet, og B. blev nu med en mere beskeden gage "ekstraordinær medhjælper" i gehejmearkivet. Hans hovedindsats som arkivmand var registreringen af "topografisk samling på papir". Desuden stod han formelt for udgivelsen af de to første bind af "De ældste danske Archivregistraturer" (1854– 60). 1851–63 var han sekretær for Det kgl. danske Selskab for fædrelandets historie og udgav i Danske Magazin en række kilder til Danmarks historie i 15- og 1600-årene. Efter 1848 accepteredes han i højere grad af det nationalliberale borgerskab. Uanset sine forbindelser med magthaverne fra Christian VIIIs tid var hans nationale syn nemlig det samme som de nationalliberales, og i sin opfattelse af bondestandens og af Slesvigs historie lå han helt på linie med C. F. Allen og N. M. Petersen. 1848 tjente han i hæren som reserveløjtnant. Sit syn på bøndernes og Slesvigs historie gav han især udtryk for i sine historiske romaner fra 1850'erne og 60'erne hvis litterære forbilleder var Walter Scott og Lytton Bulwers romaner. Egentlig historiske arbejder fra hans senere år er forholdsvis sjældne. 1865 kom dog i anledning af Herlufsholms 300-års-jubilæum Herluf Trolle og Birgitte Gøie som i mange henseender må regnes for hans bedste historiske arbejde.