Uffe Birkedal

Uffe Birkedal, 17.6.1852-23.5.1931, præst, forfatter. Født i Ryslinge, død i Ringe, begravet på Frbg. (Solbjerg). Hjemmet i Ryslinge var centrum for et bevæget religiøst og folkeligt liv. B. havde faderens livfulde og stemningsprægede sind der stundom slog over i kådhed. Han blev student (Odense) 1871, cand. teol. 1877 og 1878 kapellan i Stadager, 1879 sognepræst i Brande og 1884–93 sognepræst ved Skt. Catharine kirke i Ribe; han tog afsked til dels på grund af en tiltagende døvhed som skyldtes en sygdom i barndommen, men også fordi han havde udviklet sig i liberalteologisk ("rationalistisk") retning. Ofte havde han lidt under de forventninger man stillede til ham som Vilhelm Birkedals eneste teologiske søn, men han følte sig "overmæt" af grundtvigianismen "der kom til mig som noget, jeg af familiehensyn værsgo havde at bekende mig til for ikke at bedrøve mine kæreste"; oppositionslysten voksede, og han angrede at han var trukket i den sorte kjole. Han blev så redaktør i Næstved, højskoleforstander i Rønde og i Nørre Ørslev (Falster), og 1900–18 virkede han som en meget påskønnet præst for Det fri (d.v.s. unitariske) kirkesamfund i Kbh. I samfundets blad – Protestantisk Tidende – skrev han meget, og han arbejdede for fredssagen. B. var en glimrende visedigter; mere seriøse digtninge er En Taaresøn (Augustin), 1924, Den gamle Ørn, 1929 og Level, tænkt og følt, 1922. Større betydning havde han dog som en kyndig og smagfuld oversætter fra fransk (Victor Hugo) og især fra engelsk (Milton, Carlyle, Tennyson etc). I de senere år afskar døvheden ham totalt fra omverdenen.