Ulrich A. Schønheyder

Artikelstart

Ulrich A. Schønheyder, Ulrich Anton Schønheyder, 22.6.1775-21.4.1858, søofficer. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). S. blev kadet 1785, sekondløjtnant 1793, premierløjtnant 1798, kaptajnløjtnant 1808, kaptajn 1812, kommandørkaptajn 1817, kommandør 1834, kontreadmiral 1836 og viceadmiral 1848. Af hans togter som ung officer skal nævnes at han 1798 var med orlogsskibet Oldenborg til St. Helena og 1800–01 med fregatten Freja på det mindeværdige togt under kaptajn P. G. Krabbe. 1802–07 var han ved søopmåling i Lillebælt og Østersøen. Ved krigsudbruddet 1807 var han chef for kongebåden Søeormen og fik ordre til at gå til Nyborg fjord hvorefter han ledede transportvæsenet fra Svendborg. 1808–10 var han ved kanonbådsflotillen i Storebælt hvor han ved flere lejligheder udmærkede sig, således ved erobringen af briggen Tigress 2.8.1808 ved Agersø og af en kanonbåd 3.9. s.å. ved Sprogø. Han ledede ekspeditionen til Romsø 18.5.1809, var i kamp med den engelske fregat Melpomene ved Omø 24.5. s.å. og deltog i heldige angreb mod engelske konvojer. 1811 var han kommandant på Christiansø og 1812–14 chef for briggen Aliart ved Norge. Da den provisoriske regering i Norge i marts 1814 forlangte de danske orlogsskibe ved Norge overleverede nægtede S. ligesom de øvrige skibschefer at adlyde ordren og søgte at slippe bort med briggen hvilket mislykkedes. Han blev derefter arresteret, men efter kort tids forløb sendt til Danmark hvor kongen tilkendegav sin tilfredshed med hans konduite. 1815–17 var S. chef for briggen Bornholm til Middelhavet hvor han sammen med legationsråd, konsul Nissen sluttede fred med Tripolis i dec. 1815

Schøning, C. F. hvorefter han fortsatte rejsen til Vestindien. 1822–24 var han interimsguvernør i Trankebar, 1829 blev han tredie, 1834 anden deputeret i admiralitetskollegiet og s.å. chef for linieskibet Dronning Maria, det første danske linieskib der var på togt siden 1808. Han udtrådte af kollegiet 1846 og blev afskediget 1851 med admirals karakter. De forhåbninger man med god grund nærede til S. for hans gode tjeneste som yngre blev da han blev ældre ikke opfyldt. Som deputeret i admiralitetet viste han hverken dygtighed eller energi.

Familie

Forældre: sognepræst ved Trinitatis k. i Kbh., senere biskop i Trondhjem Johan Christian S. (1742–1803) og Charlotta Reinholdina v. Jessen (1750–84). Gift 10.4.1814 i Kristiansand med Christiane Clausine Hansen, født 15.8.1792 i Kbh. (Helligg.), død 6.3.1859 på Frbg. (Holmens), d. af sognepræst ved Helliggejst k. i Kbh., senere biskop i Kristiansand Peder H. (1746–1810) og Abel(ine) M. Clausen (1752–96). – Far til Christian W. S. Bror til Johan Franciscus GottliebS. (1773–1850).

Udnævnelser

R. 1809. K. 1824. DM. 1826. S. K. 1841.

Ikonografi

Profiltegn. (Kgl. bibl.). Mal. af C. W. Eckersberg, 1822. Foto.

Bibliografi

J. P. With: Danske og norske søheltes bedrifter, 1819 70 71 95. H. G. Garde: Den dansk-norske so magts hist. 1700–1814, 1852. H. B. Dahlerup: Mit livs begivenheder II, 1909. C. F. Wandel: Søkrigen i de dansk-norske farvande 1807–14, 1915 124f 133–35 194–97 199. Samme: Danm. og Barbareskerne, 1919 116–19. M. K. Zahrtmann: Admiral C. C. Zahrtmann, 1927.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig