Ulrich Petersen

Ulrich Petersen, 1656-6.4.1735, historisk samler. Født i Slesvig, død sst., begravet sst. P. voksede op under lykkelige ydre kår, så at han, efter indtil sit 18. år at have besøgt sin fødebys lærde skole, kunne tilbringe den følgende snes år på bestandige udenlandsrejser. Under disse studerede han i begyndelsen jura, men mere og mere viede han sig i årenes løb til fri åndelig syssel der i 1670erne og 80erne førte ham på studier gennem Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og England, hvortil han i 1690erne knyttede en lang rejse gennem Danmark, Sverige, Østersøprovinserne og Preussen. Hans stærke videbegærlighed og interesse for human dannelse kan næppe være uden forbindelse med det åndelige liv som samtidig blomstrede ved Gottorphoffet, men mærkeligt nok havde han ikke som Adam Olearius o.a. trang til at frugtbargøre sine forskninger gennem et videnskabeligt forfatterskab, og fra hans lange rejser findes ingen optegnelser om studier eller andet. Da han 1695 var kommet til ro i sin fødeby, hvor han som velstående ungkarl tilbragte de sidste 40 år af sit liv uden at beklæde noget offentligt embede, satte han imidlertid som sit livs mål at blive sin fødebys og landsdels historieskriver, og med dette for øje foretog han vidtomspændende indsamlinger af alt muligt historisk materiale. Herigennem står han som en af 1700-tallets store samlere, hvorimod han som historieskriver er en ukritisk kompilator, men til gengæld upartisk og korrekt i sine oplysninger og afskrifter. Selv nåede han aldrig at få nogle af sine arbejder udgivet, men foruden de tre færdige håndskrifter, om hhv. Slesvig bys, bispedømmes og fyrstendømmes historie, efterlod han ved sin død en mængde afskrifter af historisk kildestof, i alt femten bind. Disse befinder sig nu i Rigsarkivet og Det kgl. bibliotek i Kbh., da de af hans brordatter og arving solgtes til kong Frederik V mens håndskrifterne for en del opbevares i rådhusarkivet i Slesvig. Af disse samlinger har 1800-tallets forskning høstet megen nytte, hvad enten det gjaldt studiet af Dannevirkevolden eller af det danske sprogs tidligere udstrækning i Sønderjylland, hvorom P. – skønt gottorpsk undersåt – loyalt giver troværdige oplysninger.