Ulrik Christian Kruse

Ulrik Christian Kruse, 12.8.1666-17.8.1727, officer. Født i Thisted, død i Fredrikstad, Norge, begravet i Onsø kapel. K. blev 1685 menig i drabantgarden (fænriks rang), 1687 sekondløjtnant i infanteriet, deltog 1692–99 i et dansk hjælpekorps i kejserlig tjeneste i Ungarn og Polen og gik fra infanteriet over til dragonerne hvor han 1695 blev kaptajnløjtnant og kaptajn. Ved hjemkomsten blev han ritmester i rytteriet i Norge hvor han herefter forblev; K. blev major 1701, 1704 oberstløjtnant i dragonerne, 1710 kar. og virkelig oberst og chef for det efter ham benævnte K.s nationale dragonregiment som han førte 1711 under det korte felttog i Bohus len. Hans navn er ved talrige fortællinger og anekdoter knyttet til fægtningen med Karl XIIs fortrav i Høland 9.3.1716. Få dage i forvejen havde han fået kommando over tropperne i grænsedistriktet om Basmo og havde spredt sine få tropper over store strækninger som det var almindeligt i Norge dengang. 7. og 8.3. havde han vel fået en del meldinger om fjendtligt indbrud over grænsen, men da nogle af disse viste sig at være blind alarm, undlod han at forandre sin opstilling. Natten til 9. blev imidlertid en af hans infanteriførere, oberstløjtnant G. H. v. Brügmann, overrasket af svenskerne, hvorfor K. ved morgengry med to dragonkompagnier og nogle få infanterister rykkede ud mod fjenden der, dækket af forvagter, hvilede omkring lejrbålene. K. førte sine folk ad en smal bro over et lille vandløb, attakerede forvagterne og kastede dem tilbage; de fik imidlertid hurtigt forstærkning, og kong Karl selv samt generalissimus arveprins Frederik ilede til; det ene dragonkompagni mistede sine officerer og mandskabet flygtede, det samme gjorde K.s kompagni efter heftig kamp mod overmagten. K., der havde været den forreste under angrebet, dækkede personlig tilbagegangen og var sidste mand over broen. Hårdt såret slæbte han sig hen til en gård hvor han blev taget til fange. Både kong Karl og kong Frederik hædrede den tapre K. på det smukkeste; han blev hurtigt udvekslet, og efter en langvarig krigsretsundersøgelse blev han vel idømt en pengebøde for den mangelfulde sikringstjeneste og for at have kastet sig mod fjenden med så utilstrækkelige styrker, men kongen eftergav ham bøden og forfremmede ham s.å. til brigadér, n.å. til generalmajor. – Efter krigen og indtil sin død var K. en af de fire "kommanderende generaler" i Norge – fra 1722 tillige kommandant i Fredrikstad.