Ulrik F. Suhm, Ulrik Frederik Suhm, 4.7.1686-26.11.1758, søofficer. Født i Pinneberg, død i Kbh., begravet sst. (Nic. k.). S. blev født som den næstyngste af sytten søskende. Han blev elev 1700 og n.å. kadet. 1705–09 var han først i hollandsk og derefter i engelsk tjeneste hvor han deltog i en del kampe i Middelhavet under den spanske arvefølgekrig. Ved sin hjemkomst blev han sekondløjtnant 1709, premierløjtnant s.å., kaptajnløjtnant 1711, kaptajn 1714, kommandørkaptajn 1723, schoutby-nacht 1736, viceadmiral 1739 og admiral 1742. Fra den store nordiske krigs begyndelse og indtil 1714 var S. chef for forskellige fregatter, 1715 for orlogsskibet Ebenetzer med hvilket han deltog i slaget ved Rügen 8.8., og i de følgende krigsår chef for orlogsskib uden dog at gøre sig særlig bemærket. 1725, da sagen mod admiral Ole Judichær blev indledet dukkede S. op – muligvis tilskyndet hertil fra højere sted – med et grimt og uretfærdigt angreb mod denne. For yderligere at bringe sig i erindring indsendte han efter Judichærs afsked et i øvrigt ganske dilettantisk projekt til anlægget af Nyholm. Lige efter krigens afslutning var der foretaget en inddeling af personellet i divisioner og kompagnier -en ordning der tog sigte på krigsberedskabet - og S. var blevet chef for et kompagni. 1727 blev det bestemt at kompagnierne skulle holdes fuldtallige – hidtil havde der været en del vakante numre, "frimænd" – og hver kompagnichef skulle i den anledning have et mindre årligt tillæg til kompagnipengene. Kompagnicheferne protesterede mod denne ordning og erklærede at det for de bevilgede penge var umuligt at holde kompagnierne fuldtallige. Hovedmændene for protesten var foruden S. kommandørkaptajnerne Fr. Hoppe og Lemvig. Kongen fandt disses optræden "formastelig" og afskedigede de tre officerer uden pension. I den forlegenhed hvori S. ved sin uventede afsked befandt sig kom godsejer Christian Sigfred v. Plessen (1696–1777) ham ædelmodig til hjælp ved at give ham med familie frit ophold på Næsbyholm hvor S. blev i to år og assisterede ved godsets administration. Efter Frederik IVs død blev S. efter ansøgning genansat i søetaten som kommandørkaptajn med sin lidligere anciennitet, men førte i begyndelsen en ret tilbagetrukket tilværelse. Grev Frederik Danneskiold-Samsøe, der i disse år arbejdede sig op fra stillingen som deputeret i søetatens generalkommissariat til overkrigssekretær, har åbenbart set hvad S. kunne bruges til og satte ham dec. 1734 ind i den kommission der blev nedsat for at undersøge overfabrikmester Knud Benstrups forhold ved bygningen af orlogsskibet Christianus Sextus og ansatte ham 1735 som Holmens chef. Til sagen mod Benstrup har S. knyttet sit navn på en lidet tiltalende måde. S. var ubestridelig en dygtig og praktisk chef for Holmen og en god administrator, og samarbejdet mellem ham og grev Danneskiold var i begyndelsen godt. Men i længden havde S. vanskeligt ved at bevare loyaliteten mod sin velgører. 1734 indgav han til kongen en klage over at Danneskiold havde forsømt havnen og dokken. Da klagen efter endt undersøgelse viste sig ganske ubegrundet blev S. s.å. for anden gang afskediget, denne gang dog med pension, og boede atter i ca. tre år på Næsbyholm. Efter Frederik Vs tronbestigelse og Danneskiolds fald blev S. i dec. 1746 atter genantaget med sin tidligere anciennitet og ansat som Holmens chef i hvilken stilling han forblev til 1756 da han blev deputeret i det kombinerede admiralitets- og generalkommissariats-kollegium hvor han havde sæde til sin død. 1753 blev S. medlem afkommissionen angående Kbh.s defension mod søen og n.å. præsident i direktionen for Vestindisk Kompagni.

Familie

Forældre: etatsråd, amtsforvalter Henrik S. (1636–1700) og Margrethe Dorothea v. Felden (1648–1711). -3.9.1718 i Engestofte med Hilleborg Cathrine Lerche, født 9.4.1701 på Engestofte, død 26.5.1767 i Øverød, d. af etatsråd Christian L. til Nielstrup og Engestofte (1667–1720, gift 2. gang 1722 med oberst Christian Ulrich v. Hausmann, 1684–1732, gift 3. gang 1735 med brigader, senere generalmajor Jacob Friderich v.d. Lühe, 1675–1747, gift 1. gang 1712 med Anna Catharine v. Staffeldt, død 1733) og Marie Amalie Gude (1674–1707). -Far til P. F. S.

Udnævnelser

Hv. R. 1747.

Ikonografi

Min. af Christopher Foltmar (Fr.borg) lignende min. i gulddåse. Stik af F. Carstens. Medalje af J. H. Wolff, 1770, efter denne stik af Meno Haas. Relief af J. Wiedewelt udst. 1778.

Bibliografi

P. F. Suhm: Saml. skr. X, 1793 3–14. H. G. Garde: Efterretn. om den danske og norske somagt I–IV, 1832–35. Herman Treschow: Den danske hædersmand general-admirallieutenant, greve Fr. Danneskjold-Samsøes biografi, udg. C. J. Klæstrup, 1834 (jfr. Pers. hist. t. 2, r.VI, 1891 177–80 (brevveksl, mellem J. O. Schack-Rathlou og Treschow). Fr. Lütken i Nyt arkiv for søvæsenet I, 1842 154f. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 II-III, 1894–97. Chr. Elling: Holmens bygningshist. 1680–1848, 1932.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig