Ulrik Stygge, Ulrik Styke, d. 8.6.1449, biskop i Århus. Begravet i Århus domk. Om S.s oprindelse og ungdom vides intet ud over at han 1409 var immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg. Som Århus-kannik var han efter biskop Bo Mogensen Langs død 1423 med til før det nye vilg at underskrive en streng valgkapitulation. valget, hvorved S. blev biskop, fandt sted 1424. Han lovede at betale 66 % gylden i servicepenge til kurien, men da han ikke betalte i tide blev han en tid lyst i band. Forgængeren havde efterladt bispestolens, sit eget og det kongelige lensgods i stor forvirring hvilket førte til strid med dronning Philippa. Striden afsluttedes derved at Peder Lykke fældede en for kronen og den afdode biskops arvinger gunstig dom som dog ikke sones at have ødelagt S.s gode forhold hverken iil ærkebiskoppen eller kronen. Han deltog i det vigtige provinskoncil i Kbh. 1425, ligesom han jævnligt deltog i rigsrådsmøderne; således også ved Christoffer af Bayerns kroning i Ribe 1443 hvor han sammen med de andre jyske bisper indførte den kanoniske betaling af bispetienden (til afløsning af "biskops-gave") i deres stifter. Som biskop i Århus viste han rigt initiativ. Peder Lodehats statutter om præbendegodset blev reformeret hvorved hele kapitlets økonomi omorganiseredes. Videre udstedte han bestemmelser om korvikarerne og indstiftede messer. Vigtigst er dog en stor samling af statutter – som bygger på biskop Esger Juuls ældre statutter fra Århus og en række navnlig lundensiske bestemmelser. Disse statutter, der må være vedtaget på stiftssynode, sikkert før 1443, fastlægger regler for hele stiftets kirkelige liv og viser varm reformiver. Ikke så sært at S. sammen med Vaxjo-biskoppen Nicolaus Ragwaldi blev udset til at repræsentere Danmark på det store koncil i Basel hvortil de nåede i febr. 1434. 15.3. blev de inkorporeret i konciliet. Mens biskop Nicolaus gennem længere tid spillede en ret stor rolle på konciliet havde S. kun få hverv og blev snart kaldt hjem. Endnu 7.9.1434 celebrerede han messe i Basel, men kort tid efter må han være vendt tilbage til Danmark.

Bibliografi

Saml. af da. kirkelove, ved G. J. Thorkelin, 1781 51–84. Scriptores rerum Danicarum VI, 1786 464f 468–70 513f; VII, 1792 213. – P. G. Lindhardt: Danm. og reformkoncilierne, 1942 = Teologiske studier II. Beata Losman: Norden och reformkonsilierna, Göteborg 1970 = Studia hist. Gothoburgensia XI.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig