V. Holbøll

V. Holbøll, Valdemar Kragh Holbøll, 14.12.1871-19.6.1954, kirkeminister, departementschef. Født på Frbg. (Garn.), død i Kbh., begravet sst. (Garn.). H. blev student fra Borgerdydskolen 1890, cand.jur. 1896, var sagførerfuldmægtig i Kbh. til 1904 og fra 1898 ansat i kultusministeriet, assistent 1900, fuldmægtig 1909, ekspeditionssekretær 1910 og kontorchef 1914. Ved ministeriets deling 1916 i kirkeministeriet og undervisningsministeriet som H. var modstander af fordi han ønskede kirkens indflydelse på skolen bevaret, forblev han som kontorchef i kirkeministeriet, men udnævntes 1921 til departementschef i undervisningsministeriet, dog stående til tjeneste i kirkeministeriet, og var dets departementschef 1923–42. – H. var 1904–07 sekretær i det kirkelige udvalg og 1928–40 formand for det kirkepolitiske udvalg der nedsattes ved lov, foreslået af de konservative der ønskede kirkeforfatning indført, og støttet af socialdemokratiet der ønskede stat og kirke adskilt, mens venstre og radikale stemte mod udvalgets nedsættelse. Korrekt og loyalt ledede H. udvalgets arbejde gennem 12 år og afgav en betænkning med adskillige mindretalsforslag, men intet flertalsforslag. Det stemte godt overens med de politiske partiers opfattelse på daværende tidspunkt, og der blev ingen kirkekamp.

Med udgangen af 1941 nåede H. pensionsalderen, men kirkeminister V. Fibiger ønskede i forståelse med biskopperne intet departementschefskifte på dette tidspunkt og forlængede H.s funktionstid et år. H. sluttede imidlertid ikke sin karriere som departementschef, men var i regeringen Scavenius 9.11.1942–5.5.1945 chef for det ministerium han flittigt, påpasseligt og loyal over for skiftende ministre havde tjent gennem årtier. Som han havde været korrekt tjenestemand blev han en korrekt "upolitisk" parlamentarisk kirkeminister. Han indstillede sammen med de øvrige ministre sin funktion 29.8.1943, men afskedigedes formelt først 5.5.1945. – H. var en kyndig jurist og underviste i kirkeret ved pastoralseminariet og var medlem af dets direktion 1909–42 og genoptog som lektor undervisningen 1945–51. Han havde varm interesse for afskedigede præsters og præsteenkers kår og var bestyrer for præstepensionsfondet fra 1923, medlem af bestyrelsen for de gejstlige enkekasser fra 1928 og formand for præsteenkehjemmet fra 1934 samt medlem af direktionen for Det kgl. vajsenhus fra 1924, dens formand fra 1936. Alle disse poster afgav han ved sin udnævnelse til minister. Han var desuden formand for det 1927 oprettede Selskab for kirkelig kunst og udgav Teologisk Stat 1927, 1933 og 1941.