V. Storch

V. Storch, Mathias Vilhelm Samuel Storch, 21.7.1837-1.8.1918, landbrugskemiker. Født i Køng, Fyn, død på Frbg., begravet sst. S. blev cand.polyt. 1861 med eksamen i anvendt naturvidenskab og var derefter kemiker ved kryolitsodafabrikken Øresund indtil han indkaldtes under krigen 1864. Som løjtnant ved artilleriet havde han kommandoen over skanse 3 på Dybbøl og blev taget til fange 18.4.1865–82 var han ansat ved V. Steins kemiske laboratorium hvor han især arbejdede med landbrugskemiske undersøgelser, og han skrev i disse år talrige artikler navnlig i Ugeskrift for Landmænd og i E. Møller-Holsts Landbrugs-Ordbog om emner vedrørende jordbundskemi, gødskning, fodring og mejerikemi. 1872 henledte han på grundlag af et tysk forsøg opmærksomheden på centrifugalkraftens anvendelighed ved flødeafsætningen og gav herved stødet til at danske fabrikanter tog det arbejde op der 1878 førte til opfindelsen af mælkecentrifugen. Midt i 70erne havde N. J. Fjord begyndt undersøgelser over de forskellige systemer for flødeafsætning, og han søgte hertil kemisk assistance hos S. Med centrifugeforsøgene fra 1878 forøgedes virksomheden stærkt, og da forsøgslaboratoriet (Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles laboratorium for landøkonomiske forsøg) under Fjords ledelse oprettedes 1882 blev S. leder af den kemiske afdeling. Der var hermed indledt et samarbejde af største betydning for dansk mejeribrugs udvikling med en indsats fra S.s side der stiller hans navn ved siden af Th. Segelckes og Fjords.

S. var en grundig og selvstændig forsker og et meget beskedent menneske. Han arbejdede helst i stilfærdig tilbagetrukkenhed, men hans videnskabelige præstationer og hans resultaters store værdi for praksis gjorde hans navn internationalt kendl. Hans undersøgelser publiceredes i forsøgslaboratoriets beretninger, og de omhandlede i 80erne særlig mælken fra køer med yverbetændelse og yvertuberkulose samt skummetmælkens anvendelse til ostefremstilling, men 1890 fremkom som 18. beretning hans hovedarbejde Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning der fremkaldte en gennemgribende forbedring af smørfremstillingens teknik og muliggjorde det danske smørs fine og ensartede kvalitet. Han undersøgte årsagerne til de talrigt forekommende smørfejl og påviste at de for en væsentlig del kunne undgås ved rendyrkning af mælkesyrebakterier til brug ved flødens syrning. Allerede n.å. begyndte private virksomheder en efterhånden fabrik smæssig fremstilling af bakteriekulturer der som syrevækkere forhandledes til mejerierne. Efter S.s død offentliggjordes hans Fortsatte Undersøgelser over Fremstillingen af Syrevækkere (102. beretning, 1919), der omhandler smørkvalitetens forbedring ved renkultur af andre bakterier end mælkesyrebakterier. 1897 meddelte han i 36. beretning resultaterne af en omfattende og mangeårig undersøgelse over konsistensfejl hos smørret, og 1898, efter at tuberkuloseloven s.å. havde påbudt pasteurisering af mælken, udsendte han en beretning (nr. 40) om En kemisk Prøve til at afgjøre, om Mælk eller Fløde har været opvarmet til mindst 80 Gr. C. eller ikke. Kontroller) med pasteuriseringen blev overdraget S. og muliggjort ved "S.s prøve" der blev af stor værdi for tuberkulosebekæmpelsen også uden for Danmark. I forbindelse med sin virksomhed som kemiker og bakteriolog gav han også bidrag til udviklingen af mikrofotograferingens teknik. S. udnævntes 1892 til professor ved landbohøjskolen uden undervisningspligt. Han var medlem af statens planteavlsudvalg fra 1912, æresmedlem af det islandske oldsagsselskab i Reykjavik og medlem af Kungl. lantbruksakademien i Stockholm.