Vald. Schiøtt

Vald. Schiøtt, Valdemar Johannes Ludvig Schiøtt, 8.8.1826-13.4.1915, fløjtenist, filantrop. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Holmens). S. viste som dreng udmærkede musikalske anlæg og fik Niels Petersen til lærer i musik. Hos ham uddannedes han til en god fløjtespiller der allerede 1841 fik plads som elev i Det kgl. kapel. Efter at have virket som solofløjtenist ved den italienske operas forestillinger på Hofteatret og 1847–49 at have ledet Ny musikalsk forenings månedlige koncerter på Hofteatret blev han 1852 fløjtenist i Det kgl. kapel og beklædte sin stilling her til 1888. Selv om S. var en udmærket musiker er det dog på et andet felt – inden for blindesagen og velgørenheden – han især vil mindes. Under løsenet "Noget maa der gøres" var han lige til sin død utrætteligt beskæftiget med at skaffe hjælp til blinde og fattige. Fra 1853 underviste han i musik i blindeforeningen Kjæden, og da Statens blindeinstitut oprettedes 1858 blev hans dets lærer i musik, en stilling han først fratrådte 1903. 1857 havde han i udlandet studeret musikundervisning for blinde og indførte herhjemme det Brailleske nodesystem, konstruerede en bevægelig nodetavle, en nodeskrivemaskine for blinde m.m. og holdt sig ved studierejser stadig orienteret inden for sit fag. Hans hovedindsats inden for velgørenheden var den af ham stiftede Skoleforeningen af 1866 der med rette bærer navnet Vald. S.s minde, og hertil knyttedes 1886 Fødselsdagskrone-foreningen der skaffede sine midler ved at S. på medlemmernes fødselsdag personlig afhentede en tokrone. Gennem disse foreninger er der i årenes løb skaffet undervisning til børn fra gode, men ubemidlede hjem og ydet understøttelse til videregående studier for flittige og velbegavede unge mennesker. Også inden for frimurervæsenet fik S. i vid udstrækning udløsning for sin trang til at hjælpe andre. Som komponist trådte S. frem med sange, klaversager og kantater, det meste beregnet på opførelse ved festlige begivenheder på blindeinstituttet eller i frimurerlogen. Endnu en række andre filantropiske selskaber nød godt af S.s utrættelige hjælpsomhed. – Tit. professor 1904.