Valdemar 3. Abelsen

Artikelstart

Valdemar 3. Abelsen, tidligst 1238-1257, hertug af Sønderjylland. Valdemar sendtes som ung til Paris for at uddannes. På hjemrejsen blev han 1250 fanget af ærkebispen af Köln og var endnu ikke frigivet ved faderens død. Skønt Valdemar var den afdøde konges ældste søn valgtes således med tilsidesættelse af sædvanlig praksis Christoffer til konge.

Valdemar blev 1253 frikøbt fra fangenskabet af sine morbrødre, de holstenske grever, og rejste med deres støtte straks krav på hertugdømmet Sønderjylland som sin arv. Kong Christoffers modtræk var 1254 at sætte sig i besiddelse af hertugdømmet, men et efterfølgende forlig med de holstenske grever indebar at Valdemar samme år forlenedes med Sønderjylland. Den danske konge bevarede dog fortsat betydelige højhedsrettigheder i Sønderjylland.

Valdemar døde tre år senere højst 19 år gammel og vil i hertugdømmets historie især huskes for ved sin løskøbelse at have givet anledning til at Abelslægten 1260 måtte pantsætte landet mellem Slien og Ejderen til de holstenske grever.

Familie

Forældre: kong Abel (ca. 1218-52) og Mechtilde (død 1288). Ugift. Bror til Erik (død 1272) og Abel (død 1279).

Bibliografi

Diplomatarium Danicum 2.r.I, 1938 nr. 133 151 316. -Horst Windmann: Schlesw. als Territorium, Neumünster 1954 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holsts XXXII lf. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977 21 f 27f. Erich Hoffmann: Spätmittelalter und Reformationszeit, Neumünster 1981 = Gesch. Schlesw.-Holst.s IV,2.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig