Valdemar Hansen (mejeriejer)

Artikelstart

Valdemar Hansen, Aksel Andreas Valdemar Hansen, 2.12.1878-27.9.1969, mejeriejer. Født i Kbh, død i Roskilde, begravet i Osted. H. kom som 14-årig i lære på Aakilde andelsmejeri ved Ollerup og mødte her det grundtvigske miljø i form af højskole, friskole, valgmenighed og forsamlingshusliv, et møde der blev afgørende for hans fremtidige liv. Året efter uddybede han bekendtskabet med de folkelige bevægelser da han var elev på andelsmejeriet Egedal i Svanninge sogn. På Skovly i Gjesing ved Skanderborg videreuddannede han sig 1896 som førstemejerist i ostetilberedning og specialbehandling af smør. Mejeriuddannelsen og interessen for det folkelige sogneliv nåede et nyt højdepunkt 1897 på andelsmejeriet Lille Egede ved Korsør hvor han lærte moderne fyringsmetoder på mejeriet og gik til lørdagsaftenskole hos den gamle friskolelærer, Kold-eleven Didrik Johansen i Lille Egede. Vinteren 1898-99 var H. elev på Ladelund mejeriskole, og den følgende vinter tjente han som marinesoldat i København penge ved at sælge ost til kammeraterne. 1899 blev H. mejeribestyrer i Højrup på Fyn og tilbragte der fem og et halvt år kun afbrudt af seks måneder på Askov højskole vinteren 1901-02, hvor han fik delingsføreruddannelse således at han kunne lede gymnastikken og skydeøvelserne i Højrup. Som mejeribestyrer på Brændelydinge mejeri i Brahetrolleborg sogn 1905-09 indrettede han eget osteri og ostelager og var med i både friskolekredsen og valgmenigheden på stedet. 1909 valgtes han blandt 165 ansøgere til at bestyre Landmandslyst i Osted, et af Sjællands største andelsmejerier der i H.s tid udvidedes og moderniseredes yderligere. I de følgende år købte H. Rønnekilde mejeri ved Jyderup og Nybøllegårds mejeri på Fyn og startede en osteeksportforretning. Han blev samtidig aktionær i flødefabrikken Danmark i København. Da H. 1927 købte Klarupgård mejeri i Allindemagle-Haraldsted sogn opsagde han sin bestyrerstilling på Landmandslyst og byggede året efter sit eget ostemejeri Skovvang ved Ringsted. Skovvang, der fik flere af egnens herregårde som leverandører, blev det af mejerierne der gav størst udbytte.

Samtidig med at H. opbyggede sin mejerivirksomhed var han igangsætter og organisator af en omfattende folkelig virksomhed. Han var 1917 med til at starte Osted friskole som året efter fik egen skolebygning der også indeholdt efterskole, og han var formand for begge skoler i 27 år. Ligeså var H. en række år formand for Osted valgmenighed der dannedes 1924. 1939-44 var H. formand for Dansk friskoleforening efter i nogle år at have været medlem af bestyrelsen for den sjællandske afdeling. I årene mellem krigene havde han desuden ledende poster i Roskilde amts skytte- og gymnastikforening, i De danske gymnastikforeninger i Roskilde amt, i Lejre fredningsforening og i Historisk samfund for Københavns amt. I de samme år virkede han som landsrevisor for Andelsbanken og som bestyrelsesmedlem i Roskilde amts mejeristforening. I 1949 tog H. energisk del i oprettelsen af Den fri lærerskole i Ollerup som han sad i bestyrelsen for til 1952. 1945-65 var H. formand for Sønderjysk forening for Lejre.

H.s forretningsevner og organisationstalent kom en lang række folkelige bevægelser til gode. Også indholdet af dem fik han indflydelse på. Som fortæller for børn og voksne på de skoler og i de foreninger han var med til at støtte gjorde han indtryk på flere generationer af tilhørere. Han var for mange et eksempel på hvad selvstændig indsats og samhørighed med et folkeligt miljø kan betyde for lokalsamfundet. Venskabet med undervisningsminister Jørgen Jørgensen der var fra den egn H. virkede i betød at han på nært hold fulgte forberedelsen af 1930ernes og 1940ernes lovgivning for de frie skoler. Den nære forbindelse mellem privat støtte og offentlig gavn sås måske klarest da den folkelige mæcen H. omkring 1940 hjalp sine to svigersønner, Sune Andresen og Frede Bording i gang med egne skoler, henholdsvis Engelsholm højskole ved Vejle og Bordings friskole i København. Han finansierede købet af velegnede bygninger til disse skoler og holdt dem i gang til de efter at have bevist deres berettigelse ved god elevtilgang kunne få offentlig støtte.

Familie

Forældre: fiske og vildthandler Ole Hansen (1843-1927) og Amalie Jensen (1839-1926). -1.6.1906 i Otting med Dorthe Christine Jensen (Mousten), født 15.7.1880 i Otting, død 5.3.1953 i Osted, d. af gårdejer i Otting Jens Christian Christensen (1830-1917) og Mette Marie Jacobsdatter (1837-1919).

Bibliografi

V.H.: 90 unge år, nedskrevet af Solvejg Bording, m. efterskr. af Sune Andresen, 1968. – Danske mejerier, ved G. Ellbrecht I, 1915 86. Friskolen gennem 100 år, ved A. Ankerstrøm I, 1946 142-44 187; III, 1949 111. – Papirer i Friskolearkivet, Landsark. i Odense.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig