Valdemar Møller

Artikelstart

Valdemar Møller, Hans Valdemar Møller, 19.1.1885-16.2.1947, skuespiller, tegner. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Ass.). Efter at have gået i Slomanns skole kom M. på Askov og derfra 1903 til den dramatiske elevskole på Det kgl. teater hvor han debuterede 1.9.1905 som løjtnant Færk i Feltmanns samlinger. I juli 1906 ansattes han og har siden været knyttet til Det kgl. teater. I sine første sæsoner havde M., der som ung var lang og ranglet, svært ved at komme ind på repertoiret, og Henrik i Den politiske Kandestøber, 1908, der var hans første Holberg-forestilling, lykkedes heller ikke helt for ham. Men 1909 røbede han et kunstnersind i sit fine spil som den melankolske kirkesanger Teterew i Maxim Gorkijs Småborgere. Den alvor og den dybde han her udtrykte fik han senere kun sjældent anvendelse for. Med årene tiltog hans krop i fylde og han gled ind i komiske karakterroller, både klassiske og moderne, og han blev teatret til stor nytte, fx som Jacob v. Thyboe, Jacob Skomager i Jeppe på Bjerget og ridefogeden i Erasmus Montanus hvori hans ro og brede, stærke diktion kunne udfylde den holbergske stil. Hans nære tilknytning til Olaf Poulsen og hans beundring for hans geniale fortolkning og karakteriseringsevne kom navnlig i hans Holberg-roller til udfoldelse, men mindet om den store forgænger kunne også tynge ham så han i mange år veg tilbage for de store roller. Af nyere skikkelser spillede han med vægt på traditionen bl.a. gamle Ekdal i Vildanden og Krogstad i Et Dukkehjem. Inden for en tydelig afgrænsning som bl.a. etatsråden i Indenfor Murene, kardinalen i Cant, Rendegarn i En Skærsommernatsdrøm og mureren i Ullabella ydede M. ofte det ypperlige. Også som maskekunstner kunne han opnå storartede virkninger med ansigtets efterhånden lidt tunge træk, som bl.a. bødlen i Aladdin og Mammon i Det gamle Spil om enhver. I det moderne repertoire skabte han ofte karakteristiske typer, fx fangen Brix i Dybet og konsulen i Anna Aurora der viser hans evne både for træfsikker, moderne karakteristik og for bred, fyldig replikbehandling, skolet af Olaf Poulsen. Også filmen forstod at udnytte M.s særprægede talent, og hans tunge krop gjorde ofte god fyldest i folkelige lystspil som den degenererede Frederik VII i Sørensen og Rasmussen. Tidligt røbede M. talent for satirisk tegning og dette udviklede han især under vittige iagttagelser af sine ældre kolleger ved teatret, og hans sande og ægte kærlighed til scenens kunst kom ikke sjældent til sin fulde udløsning når han satte sig til tegnebrættet hvor han med sin tuschpen kunne gengive masker og mennesker med en forbløffende træfsikkerhed. Fra 1910 var han fast knyttet til Blæksprutten og fra 1920 til dagbladet Politiken hvor han bl.a. blev bidragyder til "at tænke sig" og hvor hans buttede krøltop Carlo Cartophelmoes en overgang var en daglig figur i avisens spalter.

Familie

Forældre: sagfører Hans Karsten Werchmeister M. (1831-91) og skuespiller Julie Amalie Bondesen (Julie M.) (1843-1907). Gift 1. gang 9.11.1907 (b.v.) med skuespiller Hildur Minna Sørensen, født 27.8.1885 i Kbh. (Matth.), død 29.12. 1936 sst., d. af musiker Søren Henrik S. og Marie Christine Walbom. Gift 2. gang 17.6.1941 i Kbh. (b.v.) med Mary-Alice Juul, født 20.8.1917 i Kbh., d. af redaktør Aage J. (1876-1939) og Jensine Marie Nielsen (1875-1960). – Bror til Petrine Sonne.

Udnævnelser

R. 1931.

Ikonografi

Tegnet i rolle af Vald. Andersen, 1917, i Klods Hans, og af Bent v. Mullen (Kgl.bibl.). Tegnede selvportr. bl.a. 1921 (Teatermus.). Tegn. af Carl Jensen og af Juul Madsen (begge Kgl.bibl.). Statuette af Axel Locher. Afbildet i roller på tegn. af H. Jensenius udst. 1934 og 1940. Skulptur af Jørgen Rodeudst. 1940. Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. aften 11.1.1945 og Nationaltid. 15.1.s.å. – [Viggo] Qavling i Politiken 19.1.1945. Axel Kjerulf sst. 17.2.1947. Povl Sabroe sst. 23.2.1980.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig